Triple E - kan A.P. Møller-Mærsks gigantinvestering slå fejl?

Det er vanskeligt at mobilisere andet end beundring for A.P. Møller-Mærsks momentum i disse uger. Tirsdag den 15. februar annoncerede koncernen en gigantordre på to borerigge hos Keppel FELS i Singapore - værdi godt 6.5 mia. kr. Mindre end en uge senere fulgte kontraheringen af ti af verdens største containerskibe hos Sydkoreanske Daewoo. De godt 400 meter lange skibe med den kraftfulde betegnelse Triple E (Economies of Scale / Energy Efficient / Environentally Improved) vil få en kapacitet på hele 18.000 TEU containere. Dermed vil ét skib på én transport kunne transportere f.eks. 860 millioner bananer eller 18 millioner fladskærme fra Asien til Europa. Altså godt tre apparater til hver eneste danske medborger - på hvert skib. Som den engelske avis The Guardian skrev er det sandsynligt, at de nye kæmpeskibe vil revolutionere international shipping på samme måde som super jumbojetten revolutionerede lufttransport og højhastighedstog har ændret rejsemønstrene på tværs af kontinenter. (http://www.guardian.co.uk/environment/2011/feb/21/maersk-containers-shipping-emissions)

Men investeringen er ikke uden risici. Den gode nyhed er naturligvis, at de gigantiske skibe har potentiale til at kunne skære omkostninger for containertransport med op til 26 procent.
Den dårlige nyhed er, at størrelse går ud over fleksibilitet. I øjeblikket kan kun otte havne i verden kapacitet til tage imod gigantskibene: Felixstowe, Rotterdam og Bremerhaven i Europa, Port Said i Ægypten samt fire havne i Sydøstasien heriblandt Shanghai og Hong Kong. Dertil kommer, at de store skibe vil sejle med en nedsat marchhastighed på 19 knob i stedet for de sædvanlige 23 knob.

Med ordren satser Mærsk på øget verdenshandel - især på fortsat vækst i Kina. Hvis forudsætningerne holder, har Mærsk denne uge taget et historisk skridt i retning af globalt lederskab inden for en af verdens vigtigste, største og mest komplicerede industrier - container business.

Det historiske skridt er imidlertid ikke uden fortilfælde i Danmarkshistorien. Næste år er det nøjagtig 100 år siden, at B&W leverede verdens første dieseldrevne fragtskib til ØK. "M/S Selandia" satte en skibsrevolution i gang, og i de følgende blev fortidens dampskibe gradvist afløst af motorskibe oftest med maskiner leveret eller patenteret af danske B&W. ØK fik et kæmpe forspring på linjetrafikken, og var som bekendt Danmarks største og vigtigste virksomhed langt op i det 20. århundrede.

Men ØK mistede denne position i slutningen af 1970erne. Blandt andet som et resultat af en stor fejlslagen satsning på en helt ny skibstype. I 1978 søsatte Nakskov Skibsværft M/S Samoa - det første af en række såkaldt Liner Replacement Vessels. Disse skibe skulle være mere økonomiske, mere fleksible og mere moderne end eksisterende typer - med egne kraner, energirigtige motorer og et særligt fragtmodulsystem. Desværre kunne skibene kun sejle 16 knob, kapaciteten var helt utilstrækkelig lille (542 containere) og da ØK satte skibene ind på i den hårde konkurrence på Stillehavet medførte det katastrofale underskud på kompagniets bundlinje.

A.P. Møller-Mærsk har hidtil haft en dygtig i forhold til store investeringer. Om Triple E bliver Mærsks´ "Selandia" eller et trist ekko af "Samoa" må fremtiden vise. Store teknologiske satsninger og tilsyneladende fremsynede beslutninger kan både lede til stor succes og pinefuld fiasko.

 

Se flere blogs



Profil