Videokæde skuffer - aktien ligger underdrejet

Virksomheder
Eksklusivt for kunder
02. apr 2019 KL.22:34

Gamestop, som er en amerikanske kæde af videospilbutikker, skuffer med sit regnskab for fjerde kvartal i det skæve regnskabsår 2018/19.

Selskabet fik en justeret indtjening per aktie på 1,45 dollar mod ventede 1,58 dollar ifølge et estimat fra Bloomberg News. Og det er under selv den mest pessimistiske analytikers forventning, da de havde set indtjeningen lande mellem 1,47 dollar og 1,73 dollar.

Nettoindtjeningen landede i kvartalet på 3,06 mia. dollar mod ventede 3,27 mia. dollar.

Aktien faldt 2,6 pct. tirsdag - og i eftermarkedet falder kursen yderlig med 7,2 pct. til 10,10 dollar.

Da det gik for selskabet tilbage i december 2007, lå aktiekursen i 63,77 dollar.

Selskabet havde tidligere i år planer om at sælge sig selv. Men det blev droppet og koncernen, som er verdens største detailaktør inden for videospil, har ikke meget at gøre godt med fremadrettet i en tid, hvor en større og større del af salget sker via streaming og udenom fysiske butikker.

Ritzau/FINANS