Vestas sælger dansk tårnfabrik til Kina

234926_16_9_large_613.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
13. jun 2012 KL. 9:19
Den danske vindmølleproducent Vestas har indgået en aftale med kinesiske Titan Wind Energy om at sælge selskabets tårnfabrik i Varde.

Vestas besluttede i januar i år at lukke fabrikken, men efter at have modtaget bud fra flere interesserede købere, har vindmølleproducenten nu indgået en endelig aftale med det kinesiske selskab.

Samtidig med salgsaftalen udvider Vestas sit samarbejde med Titan Wind Energy om udvikling af tårne til vindmøller på land og til havs.

Det skriver Vestas i en pressemeddelelse.

Redder 120 job


Salget til Titan Wind Energy er med til at bevare hovedparten af de 120 job, som ellers stod til at falde væk på grund af lukningen af fabrikken.

Salget er desuden med til at reducere Vestas' faste omkostninger, hedder det i meddelelsen.

"Vestas byder Titan Wind Energy velkommen i et område af Danmark, der bedst kan beskrives som den globale vindindustris vugge. Her ser vi et enormt potentiale for yderligere samarbejde og udvikling med Titan Wind Energy," siger Vestas' adm. direktør, Ditlev Engel, i meddelelsen.

/ritzau/FINANS