Unibrew indgår samarbejde med Nohrlund

Virksomheder
Eksklusivt for kunder
07. aug 2018 KL.18:52
Royal Uniubrew har indgået et strategisk samarbejde med cocktailproducenten Nohrlund, som betyder, at bryggeriet fremadrettet vil distribuere Nohrlunds produkter. Desuden har har Royal Unibrew også købt en ejerandel i Nohrlund.

Det skriver FødevareWatch.

- Vi synes, at Nohrlund er en spændende virksomhed med et stort potentiale. Deres sortiment er et virkelig godt supplement til vores øvrige produktportefølje, og det giver os mulighed for at ramme en bredere målgruppe, lyder det fra Carsten Nørland, der er direktør i Royal Unibews danske forretning, til FødevareWatch.

Nohrlund, der blev stiftet i 2014, vil fortsætte som en selvstændig virksomhed, og det oplyses ikke, hvor stor en ejerandel Royal Unibrew har købt.

/ritzau/FINANS