TDC overtager TV3 og Viasat i stor milliard-handel

357829_16_9_large_865.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
01. feb 2018 KL. 8:27
Opdateret kl. 07.57 - Teleselskabet TDC fusionerer med MTG Nordic Entertainment og MTG Studios i en stor milliard-handel, der ifølge parterne vil skabe "Europas første fuldt integrerede medie- og kommunikations-udbyder".

Det er MTG's nordiske forretning, der blandt andet står bag Viasat, Viaplay og TV3.

Handlen værdisætter MTG Nordics til 14,9 mia. kr. og vil blive finansieret gennem 309 mio. TDC-aktier, mens MTG derudover får 2,5 mia. kr. i kontanter. Dermed vil MTG's aktionærer efterfølgende eje 28 pct. af TDC.

Samlet vil den nye virksomhed have omkring 3 mio. tv-abonnenter på tværs af Norden.

- Vores to forretninger supplerer hinanden fantastisk, og sammenlægningen vil give os en endnu stærkere innovationskraft. Vi vil dermed få mulighed for at tilbyde de nordiske forbrugere endnu mere attraktivt indhold samt at skabe den næste generation af underholdningsprodukter. Selskabet vil være det første af sin slags i Europa, siger TDC Groups koncernchef, Pernille Erenbjerg, i en kommentar.

Handlen skal godkendes af TDC's aktionærer og diverse konkurrencemyndigheder. 

Opdateres