Stor børsfusion kan koste jobbet for 1250 ansatte

325490_16_9_large_91.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
01. jun 2016 KL.19:54
Deutsche Börses opkøb af London Stock Exchange kan resultere i at 1250 job bliver skåret bort i de to selskaber, som ved udgangen af 2015 havde i alt 8700 ansatte.

Netto bliver jobtabet dog snarere omkring 700, da der samtidig kan blive skabt 550 nye stillinger ved sammensmeltningen, skriver de to børser i en fælles meddelelse

Såkaldte vækstinitiativer skal stå for omkring 200 nye job, mens operationelle synergier kan føre til 350 job.

Det har tidligere været fremme, at de to børser regner med at omkostningerne inden for tre år kan skæres ned med 450 mio. euro årligt, ca. 3350 mio. kr., ved at slå de to sammen.

Handlen er ikke helt formelt på plads endnu, da aktionærerne i London Stock Exchange skal stemme om den 4. juli. Den dato ligger efter den britiske EU-afstemning, men begge parter siger at fusionen vil blive drevet frem uanset resultatet af den britiske afstemning.