Rekord-eksport til Kina løfter Danish Crown: "Der vil gå flere år før det rigtig vender derude"

391626_16_9_large_441.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
21. nov 2019 KL.17:16
Det er en rekordstor eksport til Kina på 4 mia.. kr., der gør, at kødkoncernen Danish Crown trods et lidt pauvert første halvår kommer pænt ud af regnskabsåret 2018/19. Og behovet for grisekød i Kina falder ikke markant lige foreløbig, mener Danish Crowns topchef Jais Valeur.

Så prisfesten er slet ikke slut.

Den afrikanske svinepest hærger som bekendt i Kina, hvor mange dyr er slået ned - med kraftige stigninger i svinepriserne globalt til følge. Og dét har den danske virksomhed med stor eksport til mange lande  været dygtig til at udnytte. Mange lange kontrakter om levering til kunder er skiftet ud med korte, så Danish Crown har fået højere og højere priser hjem.

"Der mangler helt enormt store mængder grisekød i Kina. Halvdelen af verdens grise har jo hidtil været i Kina, og nu mangler 10-20 pct. af den samlede verdensproduktion af gris på grund af svinepesten i Kina. Om du så tager al det grisekød, der produceres i USA, og flytter det til Kina, er det ikke nok. Der vil gå flere år før det rigtig vender derude. Selvfølgelig vil vi se både opture og nedture på priserne, men der vil generelt være god efterspørgsel derudefra i en længere periode," fastslår Jais Valeur.

Han har i dag præsenteret nogle hovedtal for 2018/19, der sluttede sidst i september.  Omsætningen er steget med 6 pct. til 56,5 mia. kr., mens driftsresultatet (ebit) før særlige poster er løftet med 21 pct. til 2,5 mia. kr.

I løbet af regnskabsåret har de stigende verdensmarkedspriser betydet, at betalingen til de danske ejere, der leverer grisekød, er steget med 93 øre pr. kilo, hvilket for en professionel producent af slagtesvin på et dansk landbrug er lig med hundredetusindevis af kroner ekstra på bundlinjen.

Priserne er løbende blevet bedre og bedre de seneste måneder, og markedssituationen er nu så usædvanlig, at Danish Crown allerede har fastsat betalingen til landmændene for grisekød til det nuværende rekordhøje niveau på 13,60 kr. til frem midt i december. Normalt sættes prisen ugentligt.

LÆS OGSÅ: Slagterikoncern sender 1,3 mia kr til sine ejere

Værdien op med 69 pct.

Målt i mængder er eksporten til Kina i hele regnskabsåret øget med 29 pct., og de stigende priser har i regnskabsåret løftet værdien af eksporten med 69 pct. til 4 mia. kr., oplyser selskabet.

"Hele organisationen fra salg over planlægning og logistik til medarbejderne ude på slagterierne og i
frysehusene har vist en enestående omstillingsparathed og ydet en forbilledlig indsats. Derfor har vi
formået at drage fordel af den globale markedssituationen. Nu skal vi bruge det momentum, vi har i
øjeblikket, til at opbygge langsigtede positioner ikke bare i Kina, hvor vi har åbnet vores første fabrik
ved Shanghai, men også i Sydøstasien og Japan, "siger Jais Valeur