Ny bydel på vej – der hvor man elsker hullerne i asfalten

385617_16_9_large_534.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
08. aug 2019 KL. 8:09

Hønsehold, bistader på taget – og fælles faciliteter, som alle kan trække på – er ikke ligefrem det første, man tænker på, når talen falder på Københavns Nordvestkvarter. Eller NV, som det ofte benævnes lokalt.

Det er et område, der traditionelt er blevet betragtet som et af de mere rå af slagsen – og hvor 44 pct. af alle lejligheder er på under 60 kvm.

Men nu vil man tiltrække børnefamilier, som måske ellers kan være fristede til at flytte ud af storbyen. Og det skal bl.a. ske ved at give dem nogle af de muligheder, som i dag ikke er almindelige på stenbroen.

Helt konkret planlægger Werk Arkitekter med Calum som bygherre en ny bydel på en 15.000 kvm stor grund, som i dag rummer en stor parkeringsplads og forladte bygninger, hvor ISS tidligere havde til huse.

Og i hjertet af den bydel vil en del blive udlagt til byggefællesskaber, hvor flere familier kan gå sammen og selv være med til at skabe rammerne for de stadigt mere populære bofællesskaber, som man ellers typisk finder i forstæderne eller længere ude i landskabet.

En usleben diamant

Hos Werk Arkitekter har man i København tidligere været med til at planlægge Nordhavn og Grønttorvet.

Og i NV ser man noget helt særligt, som man kan bygge videre på, så den nye bydel kan få nogle unikke karakteristika.

“NV er en usleben diamant,” siger Thomas Kock, der er stifter og kreativ direktør i Werk Arkitekter.

“Vi har deltaget i en masse workshops med de lokale. Og det er jo det sted i København, hvor man elsker hullerne i asfalten. Det synes rigtig mange, er fedt og attraktivt – at man bor i et område, som har noget kant og karakter.

Det er ikke et poleret område, men en by, der rummer mangfoldigheden. Det er et stort plus,” siger han og tilføjer om den overordnede idé:

“Vi har tilrettelagt det som en slags moderne klondike – og bygget videre på det, der er derude. Der er supermarked, en børnehave, bofællesskaber og familieboliger og en demokratigarage. Den flytter ind i den gamle værkstedsdel, hvor vi bevarer den eksisterende bygningsmasse. Og på den måde vil der opstå den forskellighed, som man ikke får mange steder i byen. Og så bliver det selvfølgelig grønt.”

Boliger og kreative erhverv

Udover at byggefællesskaberne vil optage mindst 2400 kvm med 25 nye boliger til omkring 60 beboere, eller familiemedlemmer, opføres der ca. 7000 kvm mere traditionelle familieboliger. Lige omkring 75 med plads til ca. 170 beboere.

Og efter lidt tovtrækkeri med Københavns Kommune er det lykkedes Calum at få en lokalplan, hvor man kun skal udlægge 35 pct. af arealet til erhverv – som i parentes bemærket vil henvende sig til iværksættere og mere kreative brancher.

Thomas Kock er overbevist om, at stadig flere er parate til i nogen grad at acceptere lidt mindre boliger – mod til gengæld at få noget af det fællesskab, som han ikke mener at have set så meget af i storbyen.

“Der er ingen tvivl om, at der virkelig er bud efter at kunne bo på en anden måde i byen, end man gør i dag. Mange vil have mulighed for at dele livet med andre, men også for at lukke døren, når de har behov for det.”

Vil bekæmpe ensomhed

Kock nævner i den sammenhæng den triste tendens, at mange i dag føler sig ensomme. Det er i høj grad også tænkt ind i planerne for den nye bydel – og ikke mindst i de såkaldte baggårdshuse, der rummer bo- og byggefællesskaberne.

“Her får man mulighed for fælles funktioner, som man ikke har i en treværelses lejlighed. Det kan f.eks. være værksteder. Måske har man en drøm om et fælles udekøkken – eller man vil have bier på taget. På den måde kommer man tættere på hinanden. Der er også mulighed for, at man kan hjælpe hinanden i dagligdagen – tage vare på børnene og bo sammen,” siger Thomas Kock og betegner det som rettidig omhu at udvikle nye bydele, der bygger på fællesskabet.

“En anden vigtig pointe er, at vi går efter at skabe et roligt og trygt område. Det er et bilfrit område, så børnene kan løbe og lege, og man kan få et hyggeligt fællesskab – uden at man skal tænke på at blive kørt ned. Det bliver på de cyklende og gåendes præmisser,” siger Thomas Kock, hvis masterplan har endnu et sigte:

Ånd og sjæl skal bevares

“Målet er at bevare ånden og sjælen i området og i sidste ende få et stærkt produkt, der kan noget andet end andre områder. Man vil derfor opleve, at nogle af de gamle industribygninger bliver stående som en del af planen,” siger han med henvisning til bl.a. nogle gamle garager, der sammen med We Do Democracy bliver til noget, man kalder for Demokrati Garage, og skal lægge rum til diverse arrangementer.

De højeste huse får fem etager. Og med en bebyggelsesprocent på 110 kommer beboerne selvsagt tættere på hinanden end i den typiske forstad.

Men de får betydeligt mere albuerum, end man ser det i områder, hvor man i nye bydele er oppe på mellem 150 og 185 pct., hvilket i mange tilfælde giver ualmindeligt gode muligheder for at følge med i, hvad genboerne foretager sig.

“Jeg har selv boet på Vesterbro, hvor der er bygget tæt – og ja, man kan følge med i, hvad der foregår. Men det er jo en del af præmissen, når man bor i byen. Men i Nordvest bliver der lidt mere luft mellem husene,” siger Thomas Kock.

Udvikler er blevet omvendt

Hos Calum, der er udvikler og bygherre på projektet, må adm. direktør Jakob Axel Nielsen erkende, at han så at sige har måttet revidere sine fordomme, når det gælder bo- og byggefællesskaber.

“Der er en stigende interesse for den boligform, og jeg må sige, at jeg ikke selv var kendt med den. I starten troede jeg, at det var sådan noget hippieagtigt noget. Men det er det bestemt ikke. Nu har jeg sat mig ind i det, og jeg vil næsten sige, at jeg kunne se mig selv i sådan noget, når jeg blev lidt ældre. Det er jo stadigvæk sådan, at man kan lukke sin dør. Så et kollektiv er det jo ikke,” siger Calum-direktøren og minder om, at der også vil komme mere traditionelle boliger samt erhvervslokaler i området.

Lægger ud med boligerne

“Vi starter med boliger til salg og boliger til leje,” siger han.

Kommunen har ikke krævet, at en del skal være lejeboliger. Men det er alligevel planen, fortæller Jakob Axel Nielsen, der forventer at sælge til enten en pensionskasse eller en privat investor, når han står med nøglerne i hånden.

I hans optik burde byggeriet kunne gå i gang i midten af 2020, når lokalplanen forventeligt er ovre høringsfasen engang i efteråret – og når man har fundet købere, fået byggetilladelser osv.

Calum-direktøren har ikke til sinds at fortælle, hvad det samlede projekt forventes at indbringe, når det er helt færdigt, og alt er solgt om anslået fire år.

“Jeg kan simpelthen ikke huske det. Men det bliver attraktivt for køberne,” lyder hans muntre svar.

knra@borsen.dk