Nu er Novo Nordisk større end Danske Bank: Her er listen over Danmarks 1000 største virksomheder

389013_16_9_large_398.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
07. okt 2019 KL.14:01

null

Der er fuld damp på kedlerne i de absolut største danske virksomheder efter en stribe år med medvind i økonomien. 

Det viser Dagbladet Børsens årlige Top-1000 opgørelse af udviklingen i landets 1000 største virksomheder.

I de seneste regnskabsår nåede de 1000 største danske virksomheder en samlet omsætning på 3600 mia. kr., hvilket er det højeste niveau i de 11 år, som Børsen har lavet opgørelsen.

Indtjeningen er steget 11 pct. og overskudsgraden er gået en spids frem til 7,9 pct.

Se den fulde Top-1000-liste lige HER. 

Der er dog én branche, hvor jublen har været behersket det seneste år. Som den eneste af de i alt 21 brancher i opgørelsen må de finansielle virksomheder konstatere en tilbagegang i omsætningen. Det sker efter en årrække med skandalesager og ikke mindst lave renter.

Den finansielle sektors tilbagegang bliver i den grad understreget af, at Danske Bank, der nærmest har haft patent på andenpladsen i de seneste mange års opgørelser, må se sig falde en enkelt placering og dermed lade sig overhale af Novo Nordisk, der nu indtager andenpladsen.

Nummer et på listen er ikke overraskende landets suverænt største selskab A.P. Møller – Mærsk med en nettoomsætning på 246 mia. kr. Og er dermed større end nummer 2 og nummer 3 på listen tilsammen.    


Er du interesseret i metoden bag Top1000-listen, så læs med her










Herunder kan du se, hvordan selskaberne har bevæget sig på listen siden 2008