November overhaler december som største handelsmåned efter Black Friday-indtog:"Der er dermed ikke tvivl om, at den nye udsalgsperiode er med til at kannibalisere på den traditionelle julehandel"

394920_16_9_large_601.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
27. jan 2020 KL. 9:02

Engang var december den måned, hvor der blev solgt ultimativt mest i landets butikker. Men sådan er det ikke længere. Den store handelsdag Black Friday løber i stigende grad med opmærksomheden og julesalget. 

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST). Detailsalget faldt nemlig fra november til december sidste år. Danskerne handlede altså mere i landets butikker i november, hvor Black Friday løb af stablen, end de gjorde i december måned. 

"Julehandlen i butikkerne skuffede," skriver underdirektør i Dansk Industri Morten Granzau om dagens tal og fortsætter: 

"Julehandlen er detailbranchens vigtigste periode, hvorfor den svigtende julehandel vil sætte sig spor i branchen."  

Black Friday i november flytter detailsalg 

Salget i landets butikker faldt fra november til december med 0,5 pct. Danmarsk Statistik peger i sin rapport på, at der er er sket en forskydning i julesalget, som kan forklare det umiddelbart overraskende fald:

"En forklaring kan være, at en del af julesalget er flyttet til november pga. Black Friday og andre store handelsdage," skriver DST. 

En forklaring, som også privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen tilslutter sig: 

"Der er dermed ikke tvivl om, at den nye udsalgsperiode er med til at kannibalisere på den traditionelle julehandel," skriver hun og forklarer videre, at vi gennem de seneste år har set mønster, hvor detailsalget i oktober og december falder, mens det stiger i november.  

En del af faldet fra november til december sidste år skal bl.a. tilskrives, at der blev solgt færre forbrugsvarer som f.eks. elektronik og møbler, men også internethandlen tog et dyk i december, fremgår det af tallene. 

Dækker ikke internethandel i udlandet


Detailtallene fra DST inkluderer både internethandel og salg i fysiske butikker. Det er dog kun salget i danske onlinebutikker, som indregnes - og altså ikke e-handel i udlandet. Ifølge Dansk industri er det især de fysisk butikker, som er i bekneb. 

"Indekset fanger ikke forbrugernes voksende køb på udenlandske hjemmesider," skriver Morten Granzau i en kommentar og fremhæver det som et vigtigt forbehold for detailtallene. 

"Forbrugerne lægger i stadig større grad deres varer i en onlineindkøbskurv. Særligt detailbutikker inden for tøj og køkkenudstyr taber salg til onlinebutikkerne," skriver han videre. 

2019 var et bedre år end 2018 

Hvis man sammenligner december måned i 2018 med december måned i 2019 er der tale om et fald på 0,6 pct. Julesalget i 2018 var altså bedre end sidste år.   

Men når cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre kigger tilbage på 2019 under ét, fremhæver han dog, at salget i ti ud af tolv måneder lå højere end i 2018. Det betyder på bundlinjen, at detailsalget i 2019 var 0,7 pct. højere end året før. 

"Den stabile stigning i detailsalget tegner ganske fornuftigt for privatforbruget, som vi også sætter vores lid til, når det kommer til dansk økonomi i den kommende tid. Forbrugerne står med de bedste kort på hånden i lang tid," skriver Jeppe Juul Borre og fortsætter: 

"Beskæftigelsen er rekordhøj, der opleves pæn reallønfremgang, og så frigiver de historisk lave renter penge til forbrug. Der er dog på ingen måde tale om, at danskerne har kastet sig ud i en decideret forbrugsfest. Det er vi kort og godt blevet for mådeholdne til," skriver han videre. 

Men ifølge Jeppe Juul Borre står danskerne med gode kort på hånden for 2020. Han forventer, at privatforbruget bliver den primære vækstdriver i dansk økonomi i år. Ifølge ham er der fint med plads til, at danskerne kan bruge lidt flere penge. Han peger dog også på en risiko for, at det ikke kommer til at gå så godt som forventet. 

"Alt er dog ikke lutter fryd og gammen, og vi står i en vækstmæssig ringere og mere risikofyldt situation end for blot nogle få år tilbage. Væksttempoet er droslet ned, og samtidig hænger udenlandske politiske tåger som tunge skyer over Danmark. Både handelskrig og et aftaleløst Brexit har potentiale til at stikke en kæp i hjulet for dansk økonomi. Hvis risikoen for alvor folder sig ud, kan det resultere i beskæftigelsestilbagegang og generelt lavere dansk forbrugslyst."