Det har sendt chokbølger gennem erhvervslivet og vakt dyb undren, at et næsten 25 år gammelt regelsæt for danske havvindprojekter måske kan vise sig at være i strid med EU-reglerne.
Mandag satte Energistyrelsen sagsbehandlingen af 33 ansøgninger om mulige danske havvindprojekter i bero. I en tid hvor mantraet ellers er mere grøn strøm, og at det kun kan gå for langsomt. Forklaringen er, at der er opstået tvivl om, hvorvidt reglerne i en særlig ordning, der går under navnet åben dør, er i strid med EU-retten.
Og ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er det sandsynligt, at ordningen ikke kan fortsætte.
“Jeg er dybt bekymret. Det er jeg da. Med den viden, jeg har lige nu, frygter jeg, at ordningen ikke kan køre videre. Det anser jeg desværre som et sandsynligt udfald,” siger Lars Aagaard til Børsen og tilføjer, at han vil forsøge at finde en model, hvor dele af ordningen kan køre videre.
Åben dør-ordningen, der har eksisteret siden 1999, giver energiudviklere mulighed for at ansøge om at opføre havvindparker uden om de statslige udbud. Selskaberne kan dermed selv tage initiativ til at opføre en havvindpark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering.
Det er et krav, at parkerne skal opføres uden en krone i statsstøtte, og udviklerne kan gratis lægge beslag på et dansk havareal ved først til mølle-princippet.
Hvordan kan der pludselig opstå tvivl om regler, der er næsten 25 år gamle?
“Det spørger jeg også mig selv om, og jeg har derfor bedt om at få en redegørelse. Det, der dog har ændret sig, er primært, at man har set en enorm søgning til åben dør-ordningen. Og det vil sige, at statsstøttejuristernes bekymring over, om man er ved at give noget væk, der har en værdi, og at der dermed er tale om statsstøtte, den er taget til,” siger Lars Aagaard og tilføjer, at også ordningens først til mølle-princip er udfordret juridisk.
Det stigende antal ansøgninger til åben dør-ordningen, som ministeren henviser til, begyndte i 2021. I en rapport gjorde Energistyrelsen opmærksom på, at det kunne indikere, at ordningen enten var, eller var tæt på at blive, “økonomisk attraktiv og fordelagtig ud over det tilsigtede”.
Beslutningen om at standse sagsbehandlingen har fået kritikken til at bryde ud i lys lue fra energiudviklere og erhvervsorganisationer, der blandt andet kalder det “fuldstændig uhørt”, “en decideret katastrofe” og “en mavepuster til de danske klimaambitioner”.
Lars Aagaard oplyser, at Energistyrelsen og statsstøttejurister fra Erhvervsministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om deres bekymring. Det har ifølge ministeren bestyrket de danske myndigheders frygt for, at der er tale om statsstøtte.
“Alternativet, at vi var kørt videre med den viden, at der var stor risiko for, at vi kunne tabe en sag om ulovlig støtte, var helt uacceptabelt. Det ville være investorerne, der ville blive mødt med et krav. Det ville være helt vildt ikke at reagere på den viden,” siger ministeren.
Det er ikke kun erhvervslivets organisationer, der undrer sig over den danske beslutning. I Rådet for Grøn Omstilling påpeger direktør Bjarke Møller, at EU-Kommissionen så sent som i december godkendte tyske regler for udbud af havvind, der ligesom de danske åben dør-regler giver mulighed for at tildele arealer til grøn strøm uden betaling.
“Det virker, som om at man forsøger at blokere for noget med henvisning til EU, hvor der faktisk ikke er belæg for, at det er EU, der blokerer,” siger Bjarke Møller, der har en fortid som direktør for Tænketanken Europa.
Lars Aagaard siger, at han ikke kender den tyske ordning godt nok til at kunne svare direkte på det.
Men er vi ude i, at Danmark overimplementerer og opfører sig for dukseagtigt?
“Det er ikke min tilgang. Men vi skal huske, at udover spørgsmålet om hvorvidt den danske administration bevæger sig inden for lovgivningen, er der også her en risiko for at lokke investorerne til at gøre noget, hvor de kan risikere at blive mødt af et erstatningskrav,” siger Lars Aagaard.