Milliardsalg giver Sitecore-formand titlen som årets business angel

325120_16_9_large_995.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
26. maj 2016 KL.16:10
7,5 mia. kr.

Så meget blev it-selskabet Sitecore solgt for i april, og det var den primære grund til, at den rutinerede forretningsmand Stig Hølledig torsdag eftermiddag blev kåret til årets business angel af foreningen for venturekapitalister, DVCA.

”Det nomineringsfelt vi har haft i år er klart det stærkeste felt i prisens historie. Men Stig skilte sig alligevel ud fra resten af feltet pga. drømmerejsen med Sitecore. Derfor er han årets business angel”, udtaler Jesper Jarlbæk, formand for Danish Business Angels (DanBAN), og fortsætter:

”Stig har som investor og bestyrelsesformand udviklet Sitecore fra en lille iværksætterbiks med en omsætning på 6 mio. kr. og seks ansatte i 2003 til i dag at omsætte for over 1,5 mia. kr. og ansætte 800 på verdensplan. Det er helt unikt”.

Sitecore blev solgt til den svenske kapitalfond EQT for 1 mia. euro, hvilket kvalificerer den til titlen "enhjørning" - en munter fagterm for selskaber, der når en værdi på mindst 1 mia. dollar.

For Stig Hølledigs vedkommende er Sitecore en i rækken af adskillige succesfulde investeringer i mindre virksomheder.

I alt er det blevet til 13 investeringer, hvoraf otte frasalg er sket med gevinst - gennemsnitligt 27 gange, har han fået pengene igen.