Milestone: Fondsbørsen jubler over nye kandidater

Virksomheder
Eksklusivt for kunder
25. apr 2014 KL. 8:32

En mulig børsnotering af it-selskabet Milestone på Københavns Fondsbørs vækker begejstring.

”Vi kommenterer ikke konkrete cases,” siger Bjørn Sibbern, børschef i Nasdaq OMX, København. Men han lægger ikke skjul på, at det går godt med flere kandidater på vej og en stigende mængde danske virksomheder med børstanker, efter krisen er ved at dampe af.

”Omsætningen på aktiemarkedet i København nærmer sig på det bedste niveau nogensinde. Den har ikke været højere de seneste fem år,” siger han.

Muligheden er der og han mærker stigende interesse for børsnoteringer.
 
”Jeg er sikker på, at vi kommer til at se flere børsnoteringer i København, fordi de underliggende forudsætninger er til stede.”

”Jeg sagde det allerede sidste år, men inden markedet rigtigt kommer i gang og børskandidaterne får kridtet skoene, så går der lidt tid, og derfor er vi først for alvor kommet i gang i København i år, mens toget i USA allerede forlod perronen sidste år.”

”Europa er ofte lidt bagud, men forudsætningerne er stadig til stede, og måske endnu mere attraktive i kraft af den stigende omsætning i København.” siger børschefen.