Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

388186_16_9_large_957.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
22. sep 2019 KL.19:16

null

Sanjay Shah er tilsyneladende ikke den eneste person bag den store udbytteskandale, der har kostet den danske statskasse milliarder. 

To amerikanske mænd stjal angiveligt Sanjay Shahs idé og begyndte for sig selv, skriver Politiken og TV2 her til aften.

De to amerikanere hentede ifølge fortrolige dokumenter "mere end 4,1 mia. kr." i statskassen i Danmark, og stod dermed for en tredjedel af det samlede, påståede svindelnummer med udbytteskat fra 2012 til 2015.

Det afslører TV2 og Politiken sammen med Süddeutsche Zeitung og det belgiske medie Knack.

Medierne skriver, at flere personer med kendskab til netværket udpeger de amerikanske forretningsmænd Matthew Stein og Jerome Lhote som bagmænd i gruppen, samt at oplysningerne desuden understøttes af dokumenter fra civile retssager, forhandlinger med Skattestyrelsen og politiets efterforskning.