Medie: Huawei anklages for afpresning og tyveri af ophavsret

396052_16_9_large_15.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
13. feb 2020 KL.20:04

Den kinesiske tele- og teknikkæmpe Huawei og to af dets amerikanske datterselskaber er af føderale anklagere i Brooklyn i New York blevet anklaget for afpresning og for at stjæle industrihemmeligheder fra amerikanske virksomheder.

Det skriver The Wall Street Journal.

Der er tale om nye anklager, som er blevet rejst i forbindelse med en verserende sag mod Huawei, hvor koncernen er beskyldt for finansielt bedrageri.

I anklagerne mod Huawei og dets to døtre hævder de amerikanske myndigheder, at selskaberne både i USA og i Kina har forsøgt at stjæle hemmeligheder blandt andet fra seks amerikanske teknologivirksomheder, og at Huawei har haft held med sit forehavende og derved sikret sig adgang til "ikke-offentlig intellektuel ophavsret" om robotteknik, mobilantenne-teknologi og kildekode til internetroutere.

I materialet fra de føderale anklagere påstås det også, at Huawei har været involveret i handel med lande, der er underlagt amerikanske sanktioner, så som Iran og Nordkorea.

/ritzau/FINANS