Lundbeck lancerer milliardssatsning i USA

289939_16_9_large_501.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
02. sep 2014 KL.17:34
Lundbeck fik i februar godkendt Northera af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til behandling af neurogen ortostatisk hypotension (NOH). I dag blev produktet så lanceret på det amerikanske marked, meddeler det danske medicinalselskab.

NOH er en sjælden sygdom i det autonome nervesystem, som knyttes til en utilstrækkelig udskillelse af stoffet norepinefrin. Mangel på norepinefrin kan betyde, at en person ikke formår at opretholde et tilstrækkeligt højt blodtryk og tilstrækkelig blottilførsel til hjernen, når man rejser sig op.

Northera er godkendt til ortostatisk svimmelhed, fortumlethed eller "følelsen af at være tæt på et blackout" hos voksne med primær autonom svigt (Parkinsons sygdom, multipel system atrofi og ren autonom svigt), dopamin beta-hydroxylase mangel og ikke-diabetisk autonom neuropati, fremgår det.

Northera er kun godkendt til det amerikanske marked.

/ritzau/FINANS