Kriseramt ejer bag Magasin går i rekonstruktion

379747_16_9_large_753.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
09. apr 2019 KL.13:45
Kriseramte Debenhams, der ejer Magasin-stormagasinerne, er gået i rekonstruktion, og långiverne tager nu kontrollen over selskabet.

Det sker efter selskabet har afvist et købstilbud fra den britiske milliardær Mike Ashley, skriver erhvervsmediet Bloomberg

Dermed står aktionærerne i selskabet til at tabe deres penge. Hele tirsdagen har Debenhams-aktien været suspenderet for handel. 

Selskabet FTI Consulting skal ifølge Bloomberg forestå rekonstruktionen, hvor långiverne, der inkluderer flere amerikanske hedgefonde, har taget kontrollen over Debenhams. 

Umiddelbart vil FTI forsøge at få et nyt salg stablet på benene, og dermed kan Mike Ashley få muligheden for at byde på selskabet igen. 

Ud over Magasin ejer Debenhams en lang række stormagasiner i Storbritannien og beskæftiger omkring 26.000 medarbejdere. Stormagasinerne vil fortsat køre videre under rekonstruktionen. 

Mike Ashley står bag selskabet Sport Direct, der ejer 30 pct. af selskabet. Gennem de seneste måneder har virksomhedens långivere og Sport Direct ligget i forhandlinger om en kapitalindsprøjtning, der kunne give tiltrængt likviditet til det gældstyngede selskab. 

Dette lykkedes dog ikke for de to sider. 

Kan tjene stort på salg af Magasin

Debenhams har planlægger at lukke 50 af dets 241 magasiner og dermed reducere antallet af lejemål for at forbedre sin økonomiske situation. 

I Danmark har Debenhams siden efteråret forsøgt at sælge Magasin-stormagasinerne fra, som er anslået til at kunne indbringe selskabet 2 mia. kr. 

Bliver Magasin solgt fra til den pris kan Debenhams se frem til at 20-doble sin oprindelige investering, idet de i 2009 købte den danske forretning for blot 100 mio. kr.

Magasin havde i det forskudte regnskabsår 2017/18 en omsætning på 2,8 mia. kr., mens driftresultatet lå på 165 mio. kr. 


Gæld i klemme for 6 milliarder

Selskabets långivere omkring 720 millioner pund i klemme, svarende til 6,3 mia. kr. 

Udover Sport Direct inkluderer långiverne storbankerne Barclays og Bank of Ireland Group samt hedgefondene Alcentra og Silverpoint Capital. 

Mike Ashley har tidligere tilbud at skyde 200 mio. pund i Debenhams, men har samtidig krævet at blive adm. direktør i selskabet, men dette krav har långiverne dog ikke ville efterkomme.


 



Opdateres