ISS-boss med årsløn på 18 mio er ligeglad med topskatten - frygter stigende ulighed og polarisering

374687_16_9_large_445.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
03. jan 2019 KL.22:59

Jeff Gravenhorst tjener over 18 mio. kr. om året, men er bekymret for stigende polarisering og ulighed i samfundet. Han er ligeglad med topskatten og mener, at ­politikerne puster til de ulmende gløder

Ved indgangen af 2019 er Danmark et af verdens bedste lande at leve i. Men stopper vi ikke snart op, husker på hvad der har gjort landet så velfungerende og forholder os til en stigende polarisering, smadrer vi sammenhængskraften.

Sådan lyder vurderingen fra Jeff Gravenhorst, adm. direktør i servicegiganten ISS. Normalt snakker han som topchef i en børsnoteret virksomhed om organisk vækst, indtjening og langsigtet strategi. Men fra sin position på en af erhvervslivets tungeste poster er han blevet mere og mere bekymret for den generelle samfundsudvikling.

Derfor føler han som topchef for næsten 500.000 ansatte globalt – alene i Danmark godt 2000 fra ikke EU-lande – forpligtet til at advare mod en række alarmklokker, han hører ringe højere og højere.

Deler os mere op end før

Det gælder en stigende klasseopdeling i samfundet, en stigende økonomisk ulighed, en skinger politisk tone og bølgen af nationalistiske strømninger.

“Vi er absolut begyndt at dele os mere op i Danmark, end vi gjorde, da jeg voksede op,” siger Jeff Gravenhorst, som også har boet i både USA og England med sin familie.

Her køres børn rundt af deres forældre, og hvis man er godt stillet, kører man dem gerne langt, for at de kan gå på den helt rigtige skole med ligesindede.

“Sådan har det ikke været i Danmark. Her sætter vi børnene op på en cykel og siger: Farvel, I finder selv til håndbold i eftermiddag, og så regner vi med, at I også selv kommer hjem i aften. Men udviklingen er også begyndt her. Vi kører for meget efter skolerne og flytter for meget hen efter, hvor ’vi’ hører til. Det giver grobund for skel, når man ikke har prøvet at være sammen med nogen, som har en anden farve eller en helt anden økonomi derhjemme,” siger Jeff Gravenhorst.

Selv er han født i Kenya af danske forældre og vokset op i Ejby på Sjælland. Her gik han i den samme skole som alle andre. Og da han vendte hjem til Danmark efter adskillige år i udlandet, blev hans børn placeret i den lokale folkeskole.

“Om du var rigmandssøn eller fra fattiggården, foregik hverdagen sammen i Ejby. Det giver en respekt for hinanden, som jeg er bange for, at vi er ved at miste. Går du rig og fattig i samme klasse, er du nødt til at finde ud af, hvordan I har tænkt jer at komme på lejrskole? Det nytter ikke at vælge Saint-Tropez, for så kommer der én med,” siger han.
Forkert politisk fokus

Ved ikke at blande samfundets mange lag fra barnsben, frygter Jeff Gravenhorst, at de populistiske strømninger kan løbe løbsk. Han peger på De gule veste i Frankrig, der udviklede sig fra en protestbevægelse mod stigende benzinafgifter til regulære voldsorgier over høje skatter og ulighed.

Ansvaret ligger dog ikke kun hos den rigeste del af befolkningen – det går begge veje. Således gør ISS-bossen flere gange opmærksom på, at han netop ikke blot langer ud efter de rigeste 10 pct.

Skal udviklingen vendes, kræver det, at også de lavtlønnede og de tilkomne udlændinge, der forskanser sig i ghettoer, tager ansvar.

Det samme skal både erhvervslivet og politikerne. Men i stedet for at anspore til sammenhold, oplever Jeff Gravenhorst, at Folketinget puster til de blussende gløder med konstant fokus på forskellighed og problemer, fremfor lighed og gevinster.

“Diversitet er på alles agenda, men vi opfører os jo slet ikke, som vi prædiker. Tværtimod er vi i gang med at lukke alle skodder, vi kan finde. Der skal bomme op ved grænsen, folk skal smides ud på en øde ø, og politisk fokuseres der stort set udelukkende på de 2 pct. udlændinge, som der er problemer med, fremfor de 98 pct., som tilfører en kæmpemæssig værdi. Det er jo to vidt forskellige verdener, og det bryder jeg mig ikke om,” siger Jeff Gravenhorst.

Han forstår godt, at billeder i medierne af tusindvis af fremmede, der vandrer op gennem Europa, kombineret med politikernes retorik, skaber en frygt for det fremmede. Netop derfor mener han, at han har et ansvar for at sige fra.

“Den nationalisme, vi ser, bunder i frygt og dårlig oplysning. Og den leder jo igen tilbage til den stigende opdeling. For hvis vi kun har boet sammen du og jeg, som ligner hinanden og har det fint, og vi kun hører om alle problemerne, hvad skal vi så egentlig med alle de andre?” siger Jeff Gravenhorst og uddyber:

“Hverken ISS eller Danmark ville være, hvor vi er i dag, uden at have haft et flow af udenlandsk arbejdskraft. Sådan er det bare. Erhvervslivet har et stort ansvar for at gå ud og fortælle om, hvordan verden rent faktisk ser ud fra vores stol. Det må være vores opgave at råbe op og fortælle om de positive ting, der drukner i øde øer og asylcentre. Det betyder ikke, at vi skal være naive og tage imod alle. Men vi er simpelthen nødt til at behandle hinanden ordentligt og ikke male fanden på væggen hele tiden.”

Ligeglad med topskatten

Vurderingen fra Gravenhorst kommer i kølvandet på, at LO-formand – nu FH – Lizette Risgaard i julen krævede et økonomisk ulighedsstop i Jyllands-Posten.

I den debat holder de mange­millionære topchefer ofte kortene tæt til kroppen i frygt for at blive anråbt som hyklere, hvis snuden stikkes frem. Ikke desto mindre stemplede Ørsted-topchef Henrik Poulsen også for nyligt ind, da han i Berlingske beskrev lønudviklingen hos de rigeste 10 pct., der langt har overskredet resten af reallønudviklingen, som en af samfundets største udfordringer. Jeff Gravenhorst er enig.
“Fuldstændig. Den økonomiske ulighed er ikke alarmerende i Danmark endnu. Men den bliver gradvist værre, samtidig med, at politikerne fokuserer på en sort-hvid skattedebat. Fra den ene side lyder det, at hvis ikke topskatten fjernes, gider ingen arbejde mere. Fra den anden side lyder det så, at hvis ikke, vi får mere skat ind, så der kan kreeres flere stillinger, får vi ikke mere velfærd. Det er fuldstændig afsporet,” siger han og fortsætter:

“Det er ikke vigtigt, om topskatten bliver fjernet. Det er fint, at dem der har meget, også betaler relativt mere end de andre. Ja, vi betaler generelt meget skat i Danmark. Absolut. Men lad os i stedet snakke om, hvad vi får ud af de skattekroner, og hvordan vi sikrer velfærdssamfundet fremadrettet. De fleste af os elsker at bo i det her land, fordi det er trygt og sikkert, og man kan gå en tur på gaden. Men jo større uligheden bliver, desto mere usikkert bliver samfundet. Det ser vi i landene omkring os.”

Han peger på USA som skrækeksempel på, at den lavest lønnede del af befolkningen for alvor har tabt købekraft til dem med højere indkomster.

“Ender vi i sådan en situation, starter polariseringen for alvor. Den populisme, det kan kreere, skaber helt vanvittige skel. Derfor er vi nødt til at kigge på efteruddannelse og livslang uddannelse for at få alle med opad,” siger han.

Sæt ind i folkeskolen

Sådan starter han de mere konkrete forslag til at dæmpe lyden af alarmklokkerne, som topchefen ikke længere vil lade bimle for døve øren. Og der bør sættes ind i Folkeskolen, som er altafgørende, lyder det.

“Jo mere, vi fra barnsben bliver delt op i klasser, hvor vi ikke er vant til at være sammen med andre samfundslag, desto større bliver problemerne. Så hvis jeg var politiker, ville jeg bruge min tid på at få gjort jobbet som folkeskolelærer til det mest populære job i Danmark,” siger Jeff Gravenhorst.

Han er dog påpasselig med at “lege ekspert” på området.

“Lønnen er selvfølgelig en lille del af det. Derudover handler det om ting som arbejdsforhold og inddragelse i læringsprocessen. Jeg er lodret imod indførelsen af stopprøver og konstante tests i det hele taget. Skal du bestå en prøve hver måned, går du i skole for prøvernes skyld og ikke for at lære noget. Sådan er det i England. Lige det ved jeg, for mine unger har gået der,” siger han.

Til gengæld bakker han op om VLAK-regeringens udflytning af arbejdspladser fra København. Det er fornuftigt for at sikre liv fordelt i landet til fordel for både lokalmiljøer og integration, lyder argumentet.

Han så dog gerne, at der blev bragt et større nationalt perspektiv ind over byplanlægning og kommunalplaner, så man sikrede en bredere fordeling af almene boliger og et større miks af billige og dyre boliger rundt i landet.

Og så har erhvervslivet også selv et “enormt” ansvar for at bringe alarmklokkerne til stilhed. I forhold til udlændinge skal virksomheder stille større krav til sig selv om integration på arbejdspladsen. Det kan bl.a. hjælpe medarbejderne med at leve op til de krav, politikerne opsætter – om end Jeff Gravenhorst selv finder kravene til familiesammenføring decideret tåbelige.

“Det handler om at give dem sprogundervisning på arbejdspladsen, og det handler om at være så velkommende, vi overhovedet kan. Men integration på arbejdspladsen handler også om danske langtidsledige, der skal tilbage på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet skal være bedre til at acceptere, at de ikke kan arbejde på fuld skrue fra dag ét,” siger han.

Har mange lavtlønnede ansat

Men én ting er ISS’ og erhvervslivets samlede ansvar. Noget andet er Jeff Gravenhorsts eget ståsted, når han melder sig personligt ind i debatten om ulighed. For er han som topchef med en årsløn på over 18 mio. kr. i 2017 ikke selv en del af problemet?

Og bør han ikke i netop ISS – en servicevirksomhed med mange lavtlønnede – hæve sine ansattes løn, når nu de lønmodtagere er dem, som har oplevet den mest fodslæbende lønfremgang?

“Det kan du sige, men det skal gøres med intellekt. Hvis jeg bare hæver lønnen uden videre, så er vi ikke konkurrencedygtige længere, og så kan jeg jo tale nok så fint om at mindske uligheden, hvis der pludselig ikke er noget ISS mere. I ISS handler det derfor i højere grad om at hæve mulighederne for vores ansatte for, at de løbende kan få en større indkomst,” siger topchefen.

Han forklarer det med begrebet effektiv karriereplanlægning, som ifølge topchefen hjælpes på vej af ISS’ strategi om at fokusere på færre, men større kunder, der køber totalløsninger af ISS.

“På den måde kan jeg sikre gladere medarbejdere med bedre muligheder for at rykke rundt og komme op mod et job med en større indtjening, hvis de ønsker det. Det giver gladere kunder, som er lig med endnu større kontrakter. Med dem kan ISS tjene flere penge, og så får vores aktionærer det bedre. Det er jo det, jeg er ansat til, og derfor er der for mig 100 pct. sammenhængskraft i det, vi gør,” siger han.

Finder sin egen løn fair

Rettes kikkerten endnu mere snævert mod Gravenhorst selv, er det samtidig et faktum, at forholdet mellem direktørlønninger og lønmodtagernes løn – særligt i USA, men også i Danmark – kun er gået én vej de sidste mange år.
Tal fra LO viser, at en direktør for de største danske selskaber i 80’erne i snit tjente syv gange så meget som selskabets gennemsnitligt ansatte. I dag tjener de over 30 gange mere.

Ifølge en nyere opgørelse fra Økonomisk Ugebrev er forskellen allerstørst i netop ISS, hvor Jeff Gravenhorst med sin årsløn på over 18 mio. kr. tjener 177 gange mere end sin gennemsnitligt ansatte.

Du er da om nogen selv med til at trække netop det ulighedsparameter op?

“Jeg må sige, at det med gennemsnitslønnen er en nonsensstatistik. Man sammenligner danskansatte højtuddannede ingeniører i danske virksomheder med f.eks. en kinesisk eller filippinsk medarbejder i vores frontlinje, som simpelthen bare har nogle andre levevilkår og leveomkostninger. Men selvfølgelig kan man spørge, om der er en fair fordeling mellem top og bund. Stigningen er jo et udtryk for, hvordan verden er blevet. Det er ikke blevet nemmere at være topchef. Du har ét skud i bøssen, bliver du fyret, er der ikke noget job i den anden ende. Der bliver stillet langt højere krav end tidligere.”

Er din egen løn fair?

“Ja. Jeg synes, den er fair i forhold til det, der kræves. Så kan man altid diskutere om udviklingen er rimelig i forhold til det, der er sket på timelønningsniveau. Men det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel og dermed en diskussion, som kan fortsætte så længe, man ønsker. Er det så rimeligt, at en liter mælk koster det, den gør? Den koster det jo, fordi udbuddet og efterspørgslen er, som den er. Det er dybest set det samme med mennesker. Er en topleder som mig præcis min løn værd? I don’t know, men sådan er udbuddet og efterspørgslen nu engang. Det har altså ikke noget at gøre med, om vi skal have et fornuftigt indtjeningsniveau for alle og respekt for hinandens job og samfundslag.”

joha@borsen.dk

LÆS OGSÅ: Børsen mener: Vi har brug for erhvervsledere med holdninger