"Ingen direktør vil løbe den risiko: Man risikerer seks års fængsel, men man får ikke at vide, hvordan man kan undgå det"

392550_16_9_large_533.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
09. dec 2019 KL.13:17

Danske virksomheders retssikkerhed hænger i en tynd tråd efter Højesterets dom i den såkaldte vejstribesag. Og det ændrer en kronik fra Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet, og Jakob Hald, direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dagens udgave af Børsen ikke på. 

Så kontant er kritikken fra DI, der efterlyser konkrete anvisninger på, hvornår virksomheder er på sikker juridisk grund, når de overvejer konsortiedannelse. Det sker, efter at Højesteret afsagde dom i vejstribesagen, hvor et konsortie blev dømt ulovligt. 

I kronikken i Børsen siger Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen "velkommen til konsortier, som medfører flere og bedre bud på offentlige og private opgaver til gavn for kunderne."

Forfatterne lover at skrive en vejledning og at invitere erhvervslivet til et møde, hvor man kan diskutere dommen. 

Men det formilder ikke Kim Haggren, underdirektør i DI, der efterlyser klarhed, efter Højesteret har talt:

"Det er fint at skrive en kronik og invitere os til et møde. Men det bliver tingene jo ikke klare af for den enkelte direktør, der skal afgøre, om man vil danne eller deltage i et konsortie. Virksomhedernes problem er, at dommen ikke giver meget vejledning til virksomhederne. De er prisgivet, for de ved ikke, hvornår de er inden for eller uden for skiven, og hverken dommen eller kronikken giver dem nogen hjælp."

"Ren spekulation"

I kronikken fremgår det, at "hvis konsortieaftalen f.eks. havde haft karakter af et omkostningsbesparende produktionssamarbejde, eller hvis konsortieaftalen havde skabt effektivitetsgevinster, som kunne vises at være til gavn for kunderne, kunne sagen således have fået et andet udfald." 

Men det er ifølge Kim Haggren fra DI "ren spekulation".

"I kronikken spekulerer forfatterne i, at hvis konsortieaftalen havde haft en anden karakter, så kunne den måske have været lovlig. Men det står der ikke noget om i dommen, så det er ren spekulation." 

"De skriver, at hvis konsortieaftalen havde haft karakter af et omkostningsbesparende produktionssamarbejde eller hvis den havde skabt effektivitetsgevinster, så kunne der have været et andet udfald. Altså: Det er ren spekulation. Dermed ved vi fortsat ikke, hvad der skal til, før vi kan komme ud af denne retssikkerhedsmæssige gråzone, som konsortier må siges at være blevet. Ingen ved, hvor grænserne går."

I kronikken skriver Jakob Hald og Christian Schulz også, at "der er derfor som hidtil gode muligheder for at indgå i konsortier, som er til gavn for konkurrencen og kunderne."

Og de understreger, at man skal "undlade den form for samarbejde, der ikke gør meget andet end at fjerne den indbyrdes konkurrence mellem de virksomheder, der deltager."

Samtidig understreges det, at de gerne vil bidrage til at reducere den usikkerhed, dommen har udløst. 

"Derfor vil styrelsen indkalde interessenter til et møde om reglerne og håndhævelsen af dem. Vi vil også opdatere vores vejledning om konsortier og fortsat prioritere den uformelle vejledningsindsats," skriver de.

Risikerer seks års fængsel

I vejstribedommen blev et konsortie kendt ulovligt. Straframmen for karteller er op til seks års fængsel, og det har efterfølgende udløst en del debat. Det er et spørgsmål for politiet og domstolene, konstaterer Jakob Hald og Christian Schultz i kronikken. 

Kim Haggren fra DI finder det naturligt, at sanktionerne påkalder sig opmærksomhed:

"Straframmen er jo, som den er. Konsekvensen af at danne et kartel, der viser sig ulovligt kan være kæmpestor. Ingen direktør vil løbe den risiko: Man risikerer seks års fængsel, men man får ikke at vide, hvordan man kan undgå det. Både direktører og rådgivere løber en kæmpe risiko i den nuværende retstilstand. De skal lægge hovedet og deres virksomhed på blokken for at turde at gå konsortievejen." 

På linje med andre erhvervsorganisationer efterlyser DI efter Højesteretsdommen en nyskabelse inden for konkurrenceretten: Bindende forhåndstilsagn, som man kender det fra skatteområdet.

"På konkurrenceretsområdet er man tilbageholdende med at give den form for forhåndstilsagn, som vi kender det fra skatteområdet. Men vi vil meget gerne have det, og vi synes at det vil være rimeligt på områder, hvor retstilstanden er uklar, men hvor strafansvaret er stort. GDPR-området er et andet område, hvor det vil være en fordel at få forhåndstilsagn. Der er brug for at vide, hvornår man har gjort nok. Det vil være rigtigt godt for erhvervslivet, og inden for konkurrenceretten er der brug for det, for erhvervslivets retssikkerhed er på spil," siger Kim Haggren fra DI.