Her er Danmarks hurtigste gazelle

293369_16_9_large_741.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
02. feb 2015 KL.14:36

null

De måtte sidste år nøjes med en samlet andenplads, men i år stryger århusianske Kiloo helt til tops.

Spilfirmaet, som står bag mobilspil-hittet Subway Surfers, er landets hurtigst voksende virksomhed med en vækst på 2215 pct. over fire år.

Direktør og medejer Jacob Møller Jensen har netop modtaget prisen som årets gazelle 2014 af Kronprins Frederik ved årets store finale-kåring i København.

En pengemaskine

Kiloo er ikke blot en hurtig voksende gazelle, men også en pengemaskine. Ud af et bruttoresultat på 142,5 mio. kr. i 2013 viste bundlinjen et plus før skat på 112 mio. kr.

Pengene bliver primært tjent på Subway Surfers, der er et af verdens mest populære mobilspil og nu er downloadet mere end 550 mio. gange.

Spillet er egentligt gratis, men man kan købe sig til diverse opgraderinger, og sammen med annoncer er det købene, der løfter virksomhedens bruttoresultat.

Sort-hvide Nokia-telefoner

Kiloo blev stiftet af Jacob Møller Jensen, der allerede som 12-årig var begyndt at rode med programmering, i år 2000.

Dengang satsede Kiloo på at udvikle spil til de populære sort-hvide Nokia-telefoner.

Først i 2009 sluttede den tre år ældre Simon Møller Jensen sig til Kiloo , og da den første iPhone blev lanceret stort set samtidig, var Kiloo blandt de første til at kaste sig over udviklingen af apps.

Jyderne tager det hele

Det bliver jyderne der dribler afsted med hele opmærksomheden i København.

Nummer to i landskåringen i år er den regionale vinder i Syddanmark Nt Offshore, og på tredjepladsen finder vi endnu en syddansk gazelle i form af Fogtmann Logistik.