Heftige rygter: Amazon indtager snart Danmark med gratis dag-til-dag-udbringning

null

359873_16_9_large_6.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
14. mar 2018 KL.15:04
Internetgiganten Amazon er tidligere blevet beskrevet af Foreningen for Dansk Internethandel som "et mangehovedet uhyre", og nu ser det ud som om at verdens næstmest værdifulde selskab efter Apple har udset sig det cirka 27 mia. kr. store, danske marked for udenlandsk online handel som dets næste bytte.

Og i større perspektiv kan hele Nordens internethandel, som indtil nu har været domineret af Zalando og mindre lokale spillere, blive den godbid, som Amazon har udset sig i gigantens kamp for at blive markedsleder på alle kontinenter og i alle regioner. Freden i det ellers så fredelige Norden er nu ovre, så at sige.

Hans Otterling som er partner i kapitalfonden Northzone, tror på en snarlig langcering med et dedikeret nordisk lager med base i Sverige.

”De vil gå ind i Sverige, Danmark og Finland samtidigt og tilbyde gratis udbringning og leverance næste dag. Med Amazons ressourcer tror jeg at de vil få et lager i Norden allerede fra begyndelsen," lyder det til Dagens Industri.

Amazon er angiveligt helt konkret i disse dage ved at forberede en storstilet invasion af Sverige. 

Ifølge fem uafhængige kilder, som har udtalt sig til det svenske erhvervsmedie Dagens Industri, er Amazon i skrivende stund nemlig ved at rekruttere medarbejdere i Sverige og planlægger en svensk lancering "inden sommer".

”Jeg kender til flere rekrutteringsprocesser hvor Amazon søger folk med e-handelskompetencer. Målet er en lancering i god tid inden Black Friday i november i år," siger Staffan Mörndal fra kapitalfonden Verdane Capital, der har 30 e-handelsvirksomheder i porteføljen. 

Amazon har allerede store distributionscentre i både Tyskland og Polen, hvorfra det nordiske marked kan nås, men et stort lager på svensk grund kan være på vej.

Også netbutikken Bubblerooms topchef Ville Kangasmuukko har ifølge Dagens Industri "hørt" at Amazon kommer til Sverige i andet kvartal i år. Patrik Hedelin som er partner i kapitalfonden Eequity, er ifølge Dagens Industri også overbevist om at Amazon forbereder en snarlig invasion.

”Jeg ved at de har søgt bredt efter e-handelskompetencer i Sverige og at de endda har annonceret for specifikke kompetencer inden for lagerhåndtering... jeg tror de kommer til at åbne et svensk lager samtidigt," udtaler Patrik Helin. 

Børsen forsøger at få en kommentar fra FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.