FLSmidth gennemfører endelig overtagelse af Sandvik Mining

Virksomheder
Eksklusivt for kunder
01. mar 2018 KL.10:33

Efter overførsel af aktiver i Sydafrika er overtagelsen af Sandvik Mining Systems projektaktiviteter nu endeligt gennemført.

Det oplyser FLSmidth.

FLSmidth meldte 12. juli sidste år om købet af Sandvik Mining og gennemførsel af det 2. november undtaget de sydafrikanske aktiviteter.

- Med integrationen af mining systems-projektaktiviteterne udfylder FLSmidth et hul i sin produktportefølje og dækker dermed en større del af værdikæden inden for minedrift, fra knusning i minen og transport fra mine til fabrik til mineralforarbejdning og til håndtering af restprodukter, skriver FLSmidth.

Som led i overførslen overtager FLSmidth enten eksisterende ordrer eller leverer projektstyringsydelser på vegne af Sandvik på udvalgte igangværende projekter og leverer reservedele og serviceydelser til det installerede materiel.

- Med overførslen af de sydafrikanske aktiver har vi fået tilført referencer, lokal ekspertise og forbedret evne til at levere komplette løsninger til vores kunder syd for Sahara, udtaler Manfred Schaffer, Group Executive Vice President for FLSmidths Minerals Division.

/ritzau/FINANS