Erhvervsmægler advarer politikere mod at fjerne omstridt paragraf: “Der er risiko for massiv skade”

391921_16_9_large_486.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
27. nov 2019 KL.13:30

Fjerner man den omdiskuterede renoveringsparagraf, bliver skaden tredoblet, lyder det fra direktør i Nordicals Jacob Lund, der opfordrer til at styrke huslejenævnet i stedet

Den helt store joker i danske ejendomsinvesteringer er i øjeblikket den omdiskuterede paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven.

Reglen, der tillader, at man kan modernisere et lejemål og sætte huslejen op, når en lejer fraflytter, diskuteres ikke blot på Christiansborg, men også rundt omkring i ejendomsbranchen.

“Man må for Guds skyld ikke fjerne den,” siger Jacob Lund, adm. direktør og partner i erhvervsmægleren Nordicals København.

“Der er risiko for massiv skade. Faktisk bliver skaden tredoblet, uden at ønsket om flere billige boliger opfyldes,” tilføjer han.

"Blackstone-paragraf"

Paragraf 5, stk. 2, kender nogle under kaldenavnet Blackstone-paragraffen, fordi diskussionen er blusset op, efter den amerikanske kapitalforvalter har benyttet sig af reglerne og sat huslejen markant op for lejere i København. Men det er ikke kun Blackstone, der bruger paragraffen. Flere danske pensionskasser har været ude at advare mod at fjerne reglen.

Også Jacob Lund fra Nordicals København stemmer i.

“Fjerner man den, vil det gøre, at investorerne ikke vil investere i den type ejendomme længere. Den overordnede konsekvens er, at man får en ringere boligmasse. Incitamentet til at renovere og modernisere lejemål bliver nærmest ikke eksisterende, da det vil tage ca. 15 år før investeringerne er tilbagebetalt via øget huslejebetaling. Det er vel og mærke, uden investor har modtaget et afkast i hele perioden,” siger han.

Risiko for formuetab i samfundet

Han peger på, at der er risiko for, man ryger tilbage i tiden. I 1980’erne og 1990’erne betalte staten for byfornyelse i en række områder for at gøre boligmassen bedre. Derfor indførte man oprindeligt paragraf 5, stk. 2, lyder det fra direktøren.

Altså påfører man samfundet et betydeligt formuetab, der vil ramme pensionskasser, andelsboligforeninger og ejendomsbesiddere, mener han.

Ifølge Berlingske vil boligminister Kaare Dybvad Bek (S) lade energirenovering indgå som et krav, hvis en udlejer vil renovere et fraflyttet lejemål og efterfølgende sætte lejen op. Samtidig vil man styrke huslejenævnet.

Og det sidste er det vigtigste, lyder det fra Jacob Lund.

Styrk huslejenævnet

“Den rigtige løsning er at styrke huslejenævnet og sørge for, at lejeren ved, hvad deres rettigheder er. Så kan man diskutere, om man skal have et huslejeloft, som man f.eks. har set i Berlin,” siger han og fortsætter:

“Der er rigtig mange restriktioner i lejeloven, der beskytter lejerne. Huslejenævnet skal bare gøre dem opmærksomme på det,” siger han og opfordrer til en hurtigere sagsbehandlingstid og offentlige afgørelser, så beboere ved, hvad lejeniveauerne er i området.”

Et lovforslag forventes at kunne sendes til afstemning til februar.