Først vidste han ingenting overhovedet, men så kendte han alligevel lidt til detaljerne.
Ib Kunøe, milliardær og bestyrelsesformand for it-virksomheden Atea, har været en turbulent periode igennem. I forrige uge lød det fra Atea-formanden, at han absolut intet vidste om nogle af de ting, der kom frem i den omfattende bestikkelsessag med Atea og Region Sjælland i hovedrollerne.
Spekulationerne om Kunøes kendskab har imidlertid taget en ny retning, efter Atea-koncernchef Steinar Sønsteby i dagens Børsen fortæller, at han allerede sidste efterår orienterede sin formand om en tvivlsom rejse til Dubai, og at man efterfølgende havde sagt farvel til en ledende medarbejder.
I samme artikel medgiver Ib Kunøe, at han blev informeret om fyringen og rejsen.
"Steinar (Sønsteby red.) fortalte mig, at han havde fyret én, fordi vedkommende havde fusket med rejseafregninger," siger Ib Kunøe i dagens Børsen om meddelesen fra sin koncernchef.
Ifølge flere ledelses-eksperter ser det ikke godt ud for Ib Kunøe, men slingeren er ikke noget, som direkte kompromitterer ham, lyder det.
Sår tvivl
Det er dog på alle måder uheldigt, at en bestyrelsesformand først melder meget klart ud, at han intet kender til en konkret sag for så kort efter skifte udlægning, mener Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
”Dels fordi det sår en ret stor tvivl om hans kompetencer," siger han.
"Fordi enten ved han det, eller også ved han det ikke. Alternativt må han i et af tilfældene lyve, og når nu en anden person siger, at han godt vidste det, er der noget, der tyder på, at det så er det første, der er tale om."
Anders Drejer henviser netop til koncerndirektøren i Atea, norske Steinar Sønsteby, der fortæller, at han i efteråret orientererede Ib Kunøe, "at der var brugt rigtig mange penge på repræsentation på en bestemt tur, og at vi havde afsluttet arbejdsforholdet med en ansat, efter regningerne var kommet på bordet."
Ib Kunøe, milliardær og bestyrelsesformand for it-virksomheden Atea, har været en turbulent periode igennem. I forrige uge lød det fra Atea-formanden, at han absolut intet vidste om nogle af de ting, der kom frem i den omfattende bestikkelsessag med Atea og Region Sjælland i hovedrollerne.
Spekulationerne om Kunøes kendskab har imidlertid taget en ny retning, efter Atea-koncernchef Steinar Sønsteby i dagens Børsen fortæller, at han allerede sidste efterår orienterede sin formand om en tvivlsom rejse til Dubai, og at man efterfølgende havde sagt farvel til en ledende medarbejder.
I samme artikel medgiver Ib Kunøe, at han blev informeret om fyringen og rejsen.
"Steinar (Sønsteby red.) fortalte mig, at han havde fyret én, fordi vedkommende havde fusket med rejseafregninger," siger Ib Kunøe i dagens Børsen om meddelesen fra sin koncernchef.
Ifølge flere ledelses-eksperter ser det ikke godt ud for Ib Kunøe, men slingeren er ikke noget, som direkte kompromitterer ham, lyder det.
Sår tvivl
Det er dog på alle måder uheldigt, at en bestyrelsesformand først melder meget klart ud, at han intet kender til en konkret sag for så kort efter skifte udlægning, mener Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
”Dels fordi det sår en ret stor tvivl om hans kompetencer," siger han.
"Fordi enten ved han det, eller også ved han det ikke. Alternativt må han i et af tilfældene lyve, og når nu en anden person siger, at han godt vidste det, er der noget, der tyder på, at det så er det første, der er tale om."
Anders Drejer henviser netop til koncerndirektøren i Atea, norske Steinar Sønsteby, der fortæller, at han i efteråret orientererede Ib Kunøe, "at der var brugt rigtig mange penge på repræsentation på en bestemt tur, og at vi havde afsluttet arbejdsforholdet med en ansat, efter regningerne var kommet på bordet."
Lille fodfejl
På Copenhagen Business School mener professor i ledelse, Flemming Poulfelt, at det er svært for Kunøe at løbe fra, at han har kendt til sagen.
”Ib Kunøe har vidst noget om det, men i hvilket omfang er svært at sige,” siger han.
Han ser Ib Kunøes modstridende meldinger som et udtryk for en fodfejl, uden at det dog er direkte kritisk.
”Pludselig eksploderer den her sag, og så siger han noget, som han har bitterligt fortrudt. Han burde have revet stikket ud og sagt, at han skulle grave i sin hukommelse. At man begår en lille fodfejl er ikke første gang i verdenshistorien," siger Flemming Poulfelt.
Steen Thomsen, professor i corporate governance på CBS, vil ikke spekulere i, hvor meget Ib Kunøe har vidst om sagen.
Det er hans umiddelbare vurdering, at Ib Kunøe kan have fået sagen forelagt, men ikke skåret helt ud til, at der kunne være tale om bestikkelse.
”Så kan man spørge, hvad ansvaret er i forhold til at få sådan nogle ting forelagt, og hvor meget man som bestyrelsesformand skal grave i det, og det er et judgement call. Fordi som han selv siger har man hele tiden mærkelige sager i en bestyrelse at forholde sig til, bare ikke i den her størrelsesorden,” siger Steen Thomsen.
Subjektivt ansvar?
Anders Drejer mener, at Ib Kunøe kan have haft langt mere end blot et objektivt ansvar, såfremt han har fået hele sagen fremlagt. For ifølge Drejer er det åbenlyst, at Kunøe har talt usandt, når han først siger, at han intet ved og efterfølgende skifter udsagn, når den norske direktør bringer andre oplysninger til torvs.
"Handler han rettidigt i den situation, hvor han får det at vide, eller skal han sætte en undersøgelse i gang, så Atea undgår hele den her trælse mediesag?”
Under alle omstændigheder vurderer Anders Drejer, at sagen ikke får nogen konsekvenser for Ib Kunøe.
Vi ser på alt
Hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), har chef Michael Hellensberg ingen kommentarer til, at Ib Kunøe har haft viden om den famøse rejse til Dubai.
”Vi har modtaget et godt forarbejde fra Sydsjællands Politi, og efterforskningen fortsætter i SØIK-regi. Vi efterforsker sagen som en alvorlig sag med al det, som det giver anledning til,” siger Hellensberg, der har ansvaret for sagen hos SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet.
Bestikkelsessagen har foreløbig resulteret i 13 sigtelser, hvoraf seks er varetægtsfængslede. De sigtede er omfattet af navneforbud, men det har Ateas danske direktør Morten Felding, der er den ene af de sigtede, valgt at bryde - som den eneste.
Fakta Bestikkelsessagen i Region Sjælland
På Copenhagen Business School mener professor i ledelse, Flemming Poulfelt, at det er svært for Kunøe at løbe fra, at han har kendt til sagen.
”Ib Kunøe har vidst noget om det, men i hvilket omfang er svært at sige,” siger han.
Han ser Ib Kunøes modstridende meldinger som et udtryk for en fodfejl, uden at det dog er direkte kritisk.
”Pludselig eksploderer den her sag, og så siger han noget, som han har bitterligt fortrudt. Han burde have revet stikket ud og sagt, at han skulle grave i sin hukommelse. At man begår en lille fodfejl er ikke første gang i verdenshistorien," siger Flemming Poulfelt.
Steen Thomsen, professor i corporate governance på CBS, vil ikke spekulere i, hvor meget Ib Kunøe har vidst om sagen.
Det er hans umiddelbare vurdering, at Ib Kunøe kan have fået sagen forelagt, men ikke skåret helt ud til, at der kunne være tale om bestikkelse.
”Så kan man spørge, hvad ansvaret er i forhold til at få sådan nogle ting forelagt, og hvor meget man som bestyrelsesformand skal grave i det, og det er et judgement call. Fordi som han selv siger har man hele tiden mærkelige sager i en bestyrelse at forholde sig til, bare ikke i den her størrelsesorden,” siger Steen Thomsen.
Subjektivt ansvar?
Anders Drejer mener, at Ib Kunøe kan have haft langt mere end blot et objektivt ansvar, såfremt han har fået hele sagen fremlagt. For ifølge Drejer er det åbenlyst, at Kunøe har talt usandt, når han først siger, at han intet ved og efterfølgende skifter udsagn, når den norske direktør bringer andre oplysninger til torvs.
Læs også: Atea-direktør sigtet i bestikkelsessag
Ifølge Anders Drejer giver det formanden et subjektiv ansvar, hvis han ikke har gjort noget, efter at han blev orienteret om rejsen i efteråret."Handler han rettidigt i den situation, hvor han får det at vide, eller skal han sætte en undersøgelse i gang, så Atea undgår hele den her trælse mediesag?”
Under alle omstændigheder vurderer Anders Drejer, at sagen ikke får nogen konsekvenser for Ib Kunøe.
Vi ser på alt
Hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), har chef Michael Hellensberg ingen kommentarer til, at Ib Kunøe har haft viden om den famøse rejse til Dubai.
”Vi har modtaget et godt forarbejde fra Sydsjællands Politi, og efterforskningen fortsætter i SØIK-regi. Vi efterforsker sagen som en alvorlig sag med al det, som det giver anledning til,” siger Hellensberg, der har ansvaret for sagen hos SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet.
Bestikkelsessagen har foreløbig resulteret i 13 sigtelser, hvoraf seks er varetægtsfængslede. De sigtede er omfattet af navneforbud, men det har Ateas danske direktør Morten Felding, der er den ene af de sigtede, valgt at bryde - som den eneste.
Fakta Bestikkelsessagen i Region Sjælland
- Politiet anholdt i forrige uge 13 personer efter mistanke om bestikkelse ifm. uddeling af it-kontrakter i Region Sjælland, der selv har meldt sagen til politiet.
- Ansatte fra regionen, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it er anholdt, og foreløbig er seks personer varetægtsfængslet i fire uger.
- Bestikkelsen skal have foregået i perioden 2007-2015.
- It-virksomhederne har ifølge politiet sat 1 mio. kr. ind på en særskilt konto, som de offentligt ansatte har kunnet betjene sig af.
- Pengene er angiveligt blevet brugt på bl.a. private rejser og et sponsorat af Nykøbing Falster Travbane.
