DTU vil gå målrettet efter guld i bæredygtigt byggeri

388783_16_9_large_497.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
02. okt 2019 KL.16:15

At bygge til en såkaldt guldcertificering handler ikke bare om at få et bestemt antal point – men om at opnå et fælles syn på bæredygtighed hos alle deltagere i processen, fortæller DTU’s bygherrechef, Claus Møller Rasmussen


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har en plan.

Alt nyt, der bygges på DTU, skal certificeres til guld efter den såkaldte DGNB-standard, der populært sagt er en karakterskala, som angiver, hvor bæredygtigt et byggeri er i både bygge- og driftsfasen.

Sammen med yderligere digitalisering og et ønske om at holde DTU blandt Europas fem bedste universiteter står bæredygtighed som den tredje ledestjerne for det fremtidige virke på DTU.

Og efter ganske få minutter i selskab med DTU’s bygherrechef, Claus Møller Rasmussen, er man klar over, at her er en mand, der er blevet omvendt, hvis man kan sige det sådan. Men det har ikke kun været enkelt, erkender han.

“I starten tænkte jeg faktisk – hvor svært kan det være? Og jeg kunne jo også have sat det i gang og sagt til vores rådgivere: Sørg nu for at få det certificeret. Men så var det bare et pointsystem eller en maske, vi lagde ind over. Vi havde heller ikke samme sprog indbyrdes i organisationen. Og det gik op for mig, at det i højere grad var en kulturændring – mere end det var et regnskab eller et talprojekt. Det handler om et fælles mindset, hvor alle lærer at tænke i samme retning. At få det tidligt ind i planlægningen i stedet for at tænke: Nå, det her kan vi selvfølgelig ikke, fordi sådan og sådan,” lyder det fra Claus Møller Rasmussen, som mener, at branchen ikke har noget valg.

“Byggebranchen er en stor spiller, og vi skal alle tænke anderledes, end vi har gjort hidtil – for vi kan ikke være andet bekendt. Som det har kørt indtil nu, har vi ikke tænkt i, at vores børnebørn skal have samme muligheder som os. Og bæredygtighed handler egentlig om, at du ikke må lave noget i dag, som spærrer vejen for, at næste generation kan lave det samme og har de samme muligheder som os,” siger han.

DTU er stort. Godt 400.000 etagemeter fordelt på et hav af bygninger, hvoraf de oprindelige gulstenshuse er opført i 60’erne og de tidlige 70’ere. Og det hele ligger i et område, der måler ca. 1,2 gange 1,2 km.

Siden 2012 har DTU samlet flere institutter i Lyngby og har hvert år bygget og renoveret for mellem 800 og 1000 mio. kr. Men det var først i 2018, at ledelsen tog beslutningen om, at alt nybyggeri fremover skulle guldcertificeres for sin bæredygtighed.

Samtidig lagde man en langsigtet campusplan for hele området i de næste mange år – en plan, der i sig selv også skal certificeres, og hvor ambitionen er et guldniveau. Blandt andet får DTU med den nye letbane tre nye stationer, som betyder, at der kan tænkes i mere bæredygtige transportformer, så mange parkeringspladser kan sløjfes og give plads til mere nybyggeri.

Certificering nødvendig nu

“De sidste fem år har vi faktisk bygget godt og stabilt til det niveau, der hedder DGNB Guld. Men vi har ikke certificeret det. Det var unødvendigt for os at få markedets vurdering, da vi jo aldrig skal sælge vores bygninger. Men skal vi fremover kunne fortælle omverdenen, hvad vi reelt gør – og skal vi have en proces, der virker – så er vi nødt til at gå ind i certificeringsordningen fuldt ud. Så får alle vores samarbejdspartnere nemlig også hånden på kogepladen,” siger Claus Møller Rasmussen.

Som selvejende institution med kun én ledelse har DTU den fordel, at man både planlægger bygger, drifter og ejer sine egne bygninger.

“Det gør os ret beslutningsdygtige med hensyn til totaløkonomien,” siger bygherrechefen, som har tre byggerier undervejs til guldcertificering.

Det første bliver en ny bygning til DTU Skylab, en innovationshub, hvor studerende med gode idéer kan gå ind sammen med virksomheder og afprøve idéer og opfindelser. Det ventes at stå færdigt i sommeren 2020.

Hertil kommer en bygning til DTU Elektro – og et hus til DTU Miljø, der begge ventes færdige i 2021.

I et forløb med kurser og workshops, udtænkt i samarbejde med Rambøll, har bl.a. de små 50 DTU-projektledere med ansvar for byggeri og drift været igennem kurser, workshops osv. for at få DGNB-ordningen ind under huden – for at få det fælles mindset, som Claus Møller Rasmussen hele tiden vender tilbage til.

Men selvom man så at sige har lært at tænke i takt – også med arkitekter, ingeniører, entreprenører osv. – så er der stadig udfordringer.

“Vi har en udfordring på materialevalg, deres miljøpåvirkning og den driftsmæssige omkostning på det, vi vælger. Når du i dag køber materialer til den danske byggebranche, så er de fleste ikke deklarerede. Her er f.eks. Tyskland længere fremme. Vi kan selvfølgelig sætte nogen til at regne på, om en gipsvæg performer bedre end en glasvæg. Men det ville jo være meget nemmere, hvis vi bare kunne slå det op. Men der er vi nok om fem år.”

Det siges, at der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt mange grønne byggematerialer endnu. Er det noget, I kan påvirke?

“Det håber jeg. Jeg håber også, at vi får en viden, så vi kan efterspørge de rigtige produkter. Det er jo derhen, vi skal,” siger Claus Møller Rasmussen og sammenligner med økologien, som først slog igennem inden for fødevarer, da forbrugerne for alvor begyndte at efterspørge den.

Oprindelige bygninger bevares

Mens DTU altså fremover nybygger til guld, står det klart, at de eksisterende bygninger ikke kan certificeres på samme måde. Men det betyder ikke, at principperne om bæredygtighed sættes i skammekrogen, når der renoveres eller bygges til.

“Alle bygninger fra 60’erne har en meget høj arkitektonisk værdi, og dem vil vi bevare. Jeg tror ikke på, at vi kommer til at rive ret mange bygninger ned på DTU i de næste 50 år, så dem har vi lavet et arkitekturkompas på. Her arbejder vi med det, vi kalder RUN – skal der renoveres, udvikles eller nedrives? Gennem mange renoveringer har vi f.eks. fundet ud af, at der er en begrænsning for, hvor teknisk komplicerede laboratorier kan være, hvis de skal bygges ind i eksisterende huse. Er det f.eks. bæredygtighedsmæssigt rigtigt at lave en masse forstærkninger og bruge meget energi på at bygge de gamle huse om, hvis vi kan bygge et nyt ved siden af – og i stedet vedtage, at de gamle huse primært bruges til undervisning og administration eller andet, der ikke kræver særlige installationer? Det er sådan en beslutning, man skal tage i planlægningsfasen.”

DTU har den fordel, at I selv ejer og drifter jeres bygninger. Hvad vil du sige til andre, der ikke har sådan et setup?

“Jeg vil sige, at intet er umuligt. Men man risikerer selvfølgelig, at der skabes nogle siloer – fordi det måske ikke er alle, der har det samme incitament. Jeg siger ikke, at det sker. Men det kan jo opstå, da der selvfølgelig er et omvendt incitament hos dem, der måske vil levere billigst muligt – og dem, der vil have mest muligt for pengene.”

Overvejer I certificering til platin?

“Igen: Det handler om et mindset og ikke point. Men vi har da det første projekt i tankerne. Kan vi f.eks. kombinere et træ- og betonhus? Lige nu er vi ved at analysere, hvilken forskel der vil være. Vil vi få noget mere bæredygtighed ud af platin – eller er det bare for systemets skyld?” siger Claus Møller Rasmussen.