Dong på kant med loven i udbuds-fejl

246171_16_9_large_932.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
22. nov 2012 KL.13:33
Dong erkender at have begået en fejl ved at give en opgave til konsulenterne hos McKinsey uden først at sende den i udbud.

Energigiganten med den relativt nye topchef, Henrik Poulsen, i spidsen har givet en 10 mio. kr. stor opgave til McKinsey. Det skriver Ekstra Bladet.

Problemet er, at et statsejet selskab som Dong ifølge loven skal sende alle opgaver til over 3 mio. kr. i udbud.

Dongs kommunikationschef Karsten Anker erkender, at der er sket en fejl.

"Alt tyder på, at vi simpelthen har lavet en fejl, og vores jurister kigger på, hvordan vi nu skal forholde os," forklarer han til Ekstra Bladet.

Advokat og ekspert i EU-ret ved Publicure Advokatfirma, Peter Lund Meyer, siger til avisen, at Dong i værste fald kan tvinges til at annullere kontrakten og få en bøde i form af økonomiske sanktioner.

McKinesey blev hyret til at finde nye besparelser og gå Dongs indkøbsfunktion igennem.