Det ligner en begmand – projekteksporten faldt 22 pct i 2018

386006_16_9_large_334.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
14. aug 2019 KL.13:08
De ni danske projekteksportører i Dansk Projekteksport Netværk (DPN) måtte i 2018 indkassere noget, der på overfladen lignede en begmand.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri havde de ni tilsammen en omsætning i udlandet på godt 8,6 mia. kr. i 2017.

Men den faldt sidste år knap 22 pct. og landede på godt 6,7 mia. kr.

Det kan man så sammenholde med, at virksomhedernes totale omsætning i både ind- og udland – kun faldt 5 pct., når man sammenligner med året før.

Med ni medlemmer i netværket omfatter opgørelsen selvsagt ikke hele den danske byggebranche.

Men det er tunge aktører, der er med – nemlig Arkil A/S, Arkil Fundering A/S, Bladt Industries A/S, Deko Partitions Ltd, Krüger A/S, Munck Group A/S, Rohde Nielsen A/S, Züblin A/S og Aarsleff A/S.

Formand for netværket er Jesper Kristian Jacobsen, der nu i ca. et år har været adm. direktør i Danmarks største entreprenørvirksomhed, Per Aarsleff A/S. Om netværksvirksomhedernes overordnede omsætningsfald siger han:

“Det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi glæder os over, at ordrebeholdningen er stor.”

Og selvom et fald på 22 pct. i eksporten ser alvorligt ud, så er der da heller ingen grund til panik, understreger Henriette Thuen, der er international chef i Dansk Byggeri.

Tilsammen melder de ni virksomheder nemlig, at værdien af nye udenlandske kontrakter – ordrebeholdningen, om man vil – sidste år lå på knap 6,2 mia. kr., hvilket er 32 pct. højere end året før.

“Et fald i omsætningen på 22 pct. er selvfølgelig mærkbart. Men vi venter, at tilbagegangen bliver midlertidig. Det er nemlig først og fremmest stilstanden på de vigtige europæiske markeder for vindindustrien, der er årsagen til det markante fald. Og det viser, hvordan enkelte og meget store projekter kan påvirke den danske projekteksport,” siger Henriette Thuen.

Det billede kender man ganske godt hos Aalborg-baserede Bladt Industries, der er storleverandør af stålkonstruktioner til vindmølleindustrien.

“Flere store vindprojekter i Storbritannien, Tyskland og Holland blev så godt som afsluttet i 2017, og der har været lidt stilstand i 2018. Men det tegner alligevel lysere for det kommende år,” lyder beskeden i en pressemeddelelse fra Kim Bringsjord, der hos Bladt Industries har titel af senior vice president.

Ifølge Dansk Byggeris analyse har de ni virksomheder langt den største del af deres omsætning inden for Europas grænser. Kun 3 pct. af omsætningen hentes uden for Europa. Og det er der flere grunde til, fortæller Aarsleffs Jesper Kristian Jacobsen.

Stor usikkerhed ude i verden

“Der er stor usikkerhed flere steder i verden, og det kan handle om alt fra sikkerhed for vores udsendte medarbejdere til handelsbetingelser og finansiering på store kontrakter,” siger han og minder i samme åndedrag om, at entreprenører i forvejen arbejder med lave indtjeningsgrader.

“Derfor trækker virksomhederne sig fra de oversøiske markeder og koncentrerer sig om markederne i Europa, hvor risiciene er mere overskuelige,” siger Jesper Kristian Jacobsen.

Lige præcis på det punkt ligger Aarsleff helt på linje med kollegerne, eftersom man kun har ganske få projekter uden for Europa.

Men når det gælder eksporten til Europa, ser det mildest talt ikke ud til, at virksomheden er trængt.

“Vi har ca. 30 pct. af vores omsætning i udlandet, og det har ligget på dette niveau i de senere år,” siger topchefen.

Når virksomhedens omsætning vokser, gælder det samme selvsagt også for eksporten, når man måler i kroner og øre. Og da det ser ud til at være netværkets datterselskaber i udlandet, der udgør et solidt fundament for projekteksporten – ligger det lige for at antage, at det måske var en god idé at etablere nogle flere. Men for Aarsleff giver det ikke nødvendigvis mening, idet eksporten er forskellig i virksomhedens tre segmenter.

Ekspansion skal give mening

“Vi vil selvfølgelig gerne vækste i udlandet og kigger hele tiden på, hvilke lande det giver mening at gå ind i. Men det er jo temmelig dyrt at bygge f.eks. pælefabrikker, sådan som vi for få år siden gjorde det i Sydtyskland.”

I to ud af af de tre segmenter opererer man med en fast tilstedeværelse og udenlandske datterselskaber. Det gælder fundering, hvor der bl.a. er tale om fremstilling og installation af tunge præfabrikerede jernbetonpæle til kunderne i bl.a. Tyskland, Sverige, England og Polen.

Segmentet rørteknik, der tilbyder såkaldte strømpeforinger, så rør kan renoveres, uden at de skal graves op, har aktiviteter i f.eks. Tyskland, Sverige, Norge, Baltikum og Holland.

Selve strømpeforingerne specialsys dog i nærheden af virksomhedens hovedsæde i Hasselager syd for Aarhus.

Når det gælder eksport inden for anlæg og byggeri, foregår den stort set kun som såkaldte hit and runprojekter ud fra virksomhedens kontorer i Danmark.

Først for seks år siden begyndte Aarsleff at gå ind i byggeri. Og her holder man sig til det danske marked – ikke mindst fordi regler og lovgivning på dette område kan være meget forskellige fra land til land.

“Byggeri betragter vi som en national disciplin. Det er meget nemmere at eksportere f.eks. en havn eller en gasledning end et byggeri,” siger Jesper Kristian Jacobsen og nævner undtagelsen, der bekræfter reglen.

Som tidligere omtalt i Børsen ejer Aarsleff dog den islandske byggevirksomhed Istak, som man overtog fra en bank, der stod tilbage med den, efter Pihl & Søns konkurs.

Aarsleff-koncernen offentliggør 27. august et kvartalsregnskab, og topchefen kan derfor af hensyn til børsreglerne ikke gå i detaljer med den helt aktuelle udvikling af virksomheden.

Tegner til hård brexit

Ligesom virksomhederne med aktiviteter i Storbritannien venter man også hos Dansk Byggeri spændt på at se, hvad der vil ske i Storbritannien.

Det er bl.a. et vigtigt marked for havvindmøller – et område, hvor Bladt Industries i Aalborg er en vigtig leverandør af store stålkonstruktioner.

“Som det tegner lige nu, får vi en hård udtrædelse uden en aftale. Og hvilken aftale har man, hvis man ikke har nogen aftale?” siger Henriette Thuen og minder om, at den aktuelle køreplan siger 31. oktober 2019.

“Det er jo lige om lidt. Og hvis Boris Johnson, (Storbritanniens premierminister, red.), bare siger adieu, så gælder ingen af de aftaler, vi tidligere har haft. Så bliver Storbritannien et tredjeland, hvor vi skal starte forfra med at lave handelsaftaler,” siger Henriette Thuen og præciserer:

“I dag kender vi lovgivningen. Vi kender mærkningen af de materialer, vi kan bruge. Vi kender kontraktvilkår. Vi ved, hvordan udbudsreglerne er etc. Men det gælder ikke længere, og det skaber en usikkerhed,” siger Thuen.