Designstuderende sender patienter hjem fra hospitalet med kemorygsæk

331829_16_9_large_91.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
20. sep 2016 KL.20:12
24-årige Jesper Wennevold ligger ikke i en hospitalsseng, når han får kemobehandling. Han går rundt med en lille rygsæk, som automatisk fører kemo ind i hans krop - en del af Rigshospitalets projekt ”Hjemmekemo”.

”Jeg blev spurgt under min første indlæggelse, om jeg havde lyst til at være en del af projektet. Og jeg sagde ja med det samme, fordi jeg kan ikke lide bare at være fastbundet til et stativ,” fortæller Jesper Wennevold.

På Rigshospitalet har man gjort det muligt for kræftsyge patienter at få kemobehandling uden for sygesengen. Det fungerer ved, at medicinen doseres automatisk gennem en pumpe, som er forudindstillet af personalet og lagt ned i en speciel rygsæk. Rygsækken hedder ”Chemo-to-go” og er designet af to kandidater fra Designskolen ved KADK.

Billigere behandling

Det at lade patienterne komme hjem, mens de får kemobehandlingen, har både store menneskelige og økonomiske fordele, fortæller Lars Kjeldsen, klinikchef på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling.

”Det er altid bedre for en patient at være hjemme, og det er også billigere. Det er ikke sådan, at vi lukker alle de senge, vi sparer på omlægninger. I virkeligheden har vi lagt nogle andre patienter i dem, fordi vi jo i kræftspecialerne i det hele taget er meget pressede og får flere og flere patienter,” siger han.

Målet var at skabe kvalitet for patienter uden at have besparelser i fokus. Bonussen er, at projektet med hjemmekemo har vist sig også at have økonomiske fordele i forhold til blandt andet ekstra sengepladser.

Ifølge Lars Kjeldsen bliver selve investeringen i taskerne heller ikke et problem:

”Det er ikke nogen stor udgift. Lad os sige, at vi skal købe 50 tasker. Det er måske 50.000 kroner eller deromkring. Det er jo ikke mange penge i vores budgetter – trods alt,” siger han.

Projektet med hjemmekemo breder sig i høj hastighed til andre afdelinger og hospitaler. Nu har alle landets hæmatologiske afdelinger tilsluttet sig projektet, og det kommer til at påvirke behandlingen af en stor del af landets kræftpatienter.

Også hæmatologiske afdelinger i Dublin, Lund og Beijing er i kontakt med det danske sundhedsvæsen omkring projektet.

Partnerjagt til storskala-produktion

De to udviklere fra Designskolen ved KADK, Isabel Aagaard og Rie Maktabi, er lige nu på jagt efter partnere, som lever op til hygiejnekrav inden for medicinverdenen, så tasken kan blive produceret i stor skala.

Pumpen med medicinen indstilles sådan, at den doserer den rette mængde medicin med præcise tidsintervaller. En slange fører kemoen fra rygsækken og ind i patientens bryst – præcis som på et hospital. Slangen er så lang, at patienter både kan sove, bevæge sig frit rundt eller endda tage et bad, mens de bliver behandlet.

Det er blandt andet Lars Kjeldsen og sygeplejersken Katrine Fridthjof, som står bag projektet, som blev muliggjort af Rigshospitalets innovationskonkurrence ”Idériget” tilbage i 2014, da hæmatologisk afdeling på Riget sendte de første patienter hjem med kemopumpen.

Brug for nyt design

Dengang var systemet det samme, men tasken en anden. Patienterne var stærkt begejstrede over at kunne få lov at sove hjemme i egen seng. Det eneste problem var taskens design, som fik især de unge patienter til at føle sig dårligt tilpas, når de gik rundt i offentligheden.

”Ledningen var gul, hvilket patienterne havde det utilpas med, fordi det skabte associationer til tis. Andre patienter fortalte, at de havde været i en bus, hvor folk troede, at det var en bombe på grund af den ubehagelige slange, der stak ud,” fortæller Isabel Aagaard, én af de to kandidater, der har designet den innovative ”Chemo-to-go”-taske.

På den nye taske har de justeret på alle de ting i designet, der mindede om hospital og sygdom. I dag ligner tasken bare en almindelig lille rejse-rygsæk, som er lille nok til, at den kan lægges ned i patientens egen skole- eller arbejdstaske.

”Faktisk føles det som om, at man går rundt med en skoletaske. Selvfølgelig stikker der nogle slanger ud, som giver kemo, men ellers bemærker man det ikke rigtig. (…) Man føler sig mere normal,” siger Jesper Wennewold.