Boeing i samtale med banker om at låne 10 mia. dollar eller mere

394558_16_9_large_784.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
20. jan 2020 KL.22:15

Den kriseramte amerikanske flyproducent Boeing taler med banker om at låne 10 mia. dollar eller mere.

Det skriver Bloomberg News.

Flygiganten har brug for penge i slipstrømmen på krisen, der er udløst af koncernens groundede Max 737-fly.

Ifølge kilder tæt på Boeing har flyproducenten allerede sikret sig lån for 6 mia. dollar. Men selskabet leder efter flere penge.

Boeing selv har ikke ønsket at kommentere oplysningerne, skriver Bloomberg.

Fly af typen 737 Max har siden marts 2019 haft forbud mod at gå i luften efter to styrt, som dræbte i alt 346 personer.

Siden har Boeing arbejdet på at få løst det problem, som menes at have forårsaget de to ulykker, som skete med få måneders mellemrum i Indonesien og Etiopien.

/ritzau/FINANS