Topchef har lige solgt aktier for 50 mio. kr.: "Det kan sagtens være, at det er min dummeste økonomiske beslutning ever at sælge"
Foto: Arkivfoto: Mie Hee Christensen.
Virksomheder Af
Chemometec' administrerende direktør, Michael Eising, fik i morges et opkald fra "en af de større danske banker", som endegyldigt sikrede ham økonomien til sin pension.

- Der blev jeg spurgt om, om der kunne være nogen i ejerkredsen af Chemometec, som kunne være interesseret i at sælge nogen aktier. Jeg vendte det hurtigt med de øvrige, og så slog jeg til og solgte en portion aktier, fortæller Michael Eising til Ritzau Finans.

De 325.000 aktier blev solgt til kurs 154,30 kr. per styk og indbringer altså godt og vel 50 mio. kr. Tilbage i firmaet har Eising 569.998 aktier, som til samme kurs repræsenterer en værdi på 88 mio. kr. Aktieposten har gjort ham yderst formuende, efter at han for seks år siden købte sig ind til en kurs på lige under 3,5 kr.

Med aktiesalget kan Eising med ro i sindet se ind i en senere pensionstilværelse.

- Jeg har ingen private pensionsordninger, så det har været det her, jeg har arbejdet for. Jeg har kun mulighed for at sælge aktier i åbne vinduer, og i og med at der nu byder sig en mulighed som denne her, så tænkte jeg, at så er det måske nu, at jeg i virkeligheden skal sikre mig min pension.

- Nu har jeg ro i maven til at fortsætte med at drive det her frem, siger Michael Eising.

Han har ikke fået oplyst, hvem der er køber af hans aktier, men har dog dog fået at vide, at det er tale om nogle udenlandske institutionelle og nogle pensionskasse-lignende investorer.

Eising fortæller også, at der i sidste uge var en del aktivitet i aktien, hvor der har været nogen, der købte op.

- Og så har de folk, som ligesom har skiftet de poster rundt, ikke været interesseret i at sælge flere, og så bliver jeg kontaktet for at høre, om der er nogen her, som kunne været interesseret i at sælge.

- Jeg har stadigvæk for knap 90 mio. kr. i selskabet, så jeg har stadigvæk en kæmpe, kæmpe interesse i det her. Så det er på ingen måde et signal om, at jeg er på vej ud.

- Det kan sagtens være, at det er min dummeste økonomiske beslutning "ever" at sælge de her aktier, men personlig ro i maven skader heller ikke, siger Michael Eising.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Neurogastronomi er på vej ind på arbejdspladsen

Annoncørbetalt
indhold af Kokkenes Køkken

Forsiden lige nu


Udskydelse af nye boligskatter kan koste boligejere 9 mia kr

Dansk advokat sigtet for skattefusk for 161 mio kr

Ørsted-partnerskab indgår 25-årig OREC-aftale i New York

Kammeradvokaten: Russisk minister var ejer af fond på Bermuda - ikke dansk advokat

Udskudt boligskat kan give projektsalg et løft

Veganeraktie fortsætter kursfaldet - på frygt for aktieudsalg

Jysk Fynske Medier skærer 150 stillinger i spareplan

Trump fjerner sanktioner mod Tyrkiet efter våbenhvile

Analyse: Amagerbanken og de tre benspænd