SAS aflyser 34 flyafgange fredag på grund af strejke
Rejsende i Københavns Lufthavn kan i dag opleve forsinkelser med deres bagage, hvis den bliver håndteret af SAS Ground Handling (SGH).Foto: Steven Achiam
Virksomheder Af
OPDATERET: SAS har fredag aflyst 34 flyafgange.

Det sker som følge af en strejke, som SAS kalder ulovlig, i Københavns Lufthavn, hvor ansatte i SAS Ground Handling (SGH), der står for håndtering af bagage, har nedlagt arbejdet.

Også torsdag nedlagde medarbejderne deres arbejde, og det førte til 22 aflyste afgange.

 
Samlet er omkring 6000 passagerer berørt af de mange aflysninger torsdag og fredag, hvilket ærgrer Mariam Skovfoged, kommunikationschef i SAS.

- Det påvirker rigtig mange af vores flyvninger, så vi har mange aflysninger, vi har store forsinkelser, der er mange af vores passagerer, som bliver påvirket af den ulovlige strejke.

- Det er vigtigt for os at sige, at vi gør alt, vi kan, for at hjælpe passagererne, siger Mariam Skovfoged

SAS har kaldt folk i administrationen og medarbejdere, der har fri, ind for at hjælpe med at løfte kufferter. Det er dog ikke nok til at opretholde driften.

Der er løbende gennem fredagen blevet aflyst flyafgange, og klokken 18.35 fredag er 34 afgange aflyst. SAS-flyene skulle være lettet fra klokken 13.15 og fremefter.

Kunder kan via SAS' hjemmeside samt sms og mail følge med i, om deres fly er påvirket.

Strejken bunder ifølge SAS i, at en bagageportør har organiseret sig i en anden fagforening end de øvrige portører.

Det skal have skabt vrede blandt bagageportørerne, som er udvandret, når den pågældende portør er mødt på arbejde.

- Det er en meget principiel og vigtig sag for alle. Der er foreningsfrihed i Danmark, og bagageportøren skal have lov til at gå på arbejde og være medlem af en anden fagforening end 3F.

 
- Der er et krav til os om, at han skal fjernes, og det vil vi altså ikke gå med til, siger Mariam Skovfoged.

Ifølge Københavns Lufthavn er også andre end SAS berørt af strejken.

- På grund af overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos bagagemedarbejdere hos SGH kan der forekomme moderate forsinkelser hos de flyselskaber, der får håndteret bagage af SGH.

- Det samme gælder for leveringen af bagage for ankommende flyselskaber, der får håndteret bagage af SGH, skrev kommunikationsrådgiver Maria Noel fra Københavns Lufthavn i en mail fredag eftermiddag.

Blandt de større flyselskaber, der benytter sig af SGH, kan nævnes Danish Air Transport, Eurowings, Icelandair, Qatar Airways og Thai Airways.

/ritzau/

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd

Kina-ekspert: ByteDance og Luckin Coffee kan blive de nye globale børsgiganter - danske virksomheder vil blive tromlet

Novo Nordisk-optur fortsætter efter godkendelse: Analytiker tror stadig på aktien

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Lyst til Kina? Her er mulighederne danske investorer