Parken nedjusterer efter FCK's exit fra Champions League
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Parken, Sport & Entertainment har tirsdag aften nedjusteret sine forventninger til både omsætningen og resultatet før skat, da selskabets fodboldhold, FC København, røg ud af kvalifikationen til den givtige Champions League.

Det fremgår af en meddelelse fra koncernen.

Parken regner nu med et resultat før skat i intervallet 60 til 75 mio. kr. mod tidligere 85 til 100 mio. kr.

Omsætningen ses samtidig 40 mio. kr. lavere i området mellem 760 og 810 mio. kr., mens prognosen her førhen var på 800 til 850 mio. kr.

"Efter resultatet af aftenens kamp deltager F.C. København ikke længere i kvalifikationen til gruppespil i UEFA Champions League. Holdet deltager nu i den økonomisk mindre lukrative kvalifikation til gruppespil i UEFA Europa League," skriver selskabet til fondsbørsen.

Parken oplyser, at de nye forventninger indregner deltagelse i i gruppespillet i UEFA Europa League, som ses bidrage i niveauet 65 mio. kr. før skat. Med andre ord vil en manglende deltagelse der kunne betyde et negativt resultat for året.

Efter uafgjort 1-1 ude i Beograd mod Røde Stjerne blev det også til 1-1 på hjemmebanen i København tirsdag aften. Dermed skulle holdene ud i forlænget spilletid, hvilket heller ikke afgjorde kampen, og efter 22 spark i straffesparkskonkurrencen tabte FC København samlet i de to opgør.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambu efter nattens nedjustering: Venter højere vækst næste år

Krise, hvilken krise? Danskernes syn på økonomien banker op trods handelskrig og recessionssnak

Maj Invest satser på guld som forsikring mod aktie-dyk

Sydbank om markant Ambu-nedjustering: "Ved første øjekast undrer det lidt, fordi vi er så sent henne i året"

Før markedet åbner: GN og Ambu til eksamen i negativt marked

Genmabs kræftmiddel får ny godkendelse i Japan

Stor toplinjevækst i GN i andet kvartal - aktien bør stige på opjustering fra onsdag

Investor Live: Kan de danske aktier fortsætte opturen? C25 er steget 4 pct på fire dage

Badehotel i millionsalg: Svensk investor tilbød sig