Sortlistet af USA: Alligevel præsenterer Huawei vild vækst
De kinesiske mobilkunder sværger i stigende grad til Huawei, hvis omsætning voksede med lidt under en fjerdedel i første halvår af 2019. (Arkivfoto)
Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den kinesiske telegigant Huawei har i første halvår tilsyneladende haft fuld kraft på væksten, til trods for at selskabet i midten af maj blev sortlistet af USA.

Huawei er ikke børsnoteret og er derfor ikke forpligtet til at komme med kvartals- eller halvårsregnskaber. Fra i år er selskabet alligevel begyndt at fremlægge kvartalsregnskaber.

Tirsdag kom årets halvårsregnskab. Her beretter Huawei, at omsætningen er vokset med 23 procent. Dermed vokser Huawei hurtigere end for et år siden.

  I første halvdel af året har Huawei omsat for 390 milliarder kroner - hvilket er omkring 73 milliarder kroner mere end første halvår i 2018.

I regnskabet kan man se, at en stor del af væksten er båret af salg af mobiltelefoner. Tal fra analyseinstituttet Canalys viser, at Huawei i voksende grad dominerer det hjemlige marked i Kina.

I alt er salget af mobiltelefoner vokset med 24 procent.

Uden for Kina er Huawei måske bedst kendt for sine mobiltelefoner og sin rolle på markedet for 5G-netværk.

I maj blev Huawei stemplet som et sikkerhedsproblem af USA. Selskabets telefoner og andre produkter blev sortlistet, og det har stort set hindret Huawei i salg på det amerikanske marked.

Samtidig har det også mistet adgang til amerikanske dele til sine produkter.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger formand i Huawei Liang Hua, at USA's sortlistning af Huawei har skabt "forstyrrelser", men at de alt i alt var "kontrollerbare."

"Vores udvikling gik meget hurtig, før vi blev sat på sortlisten i USA," siger Liang ifølge AFP.

"Efter USA's beslutning har Huawei objektivt set mange udfordringer", siger han videre ifølge AFP.

/ritzau/Reuters

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Morgenbriefing: Oliepris i kæmpehop efter angreb i Saudi Arabien, Carlsberg undersøger bestikkelsesanklager i Indien

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Aktier: Mellemøst-uro og USA-svar øger nervøsiteten i Asien

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Det sker i dag: Skattestyrelsen med status vedrørende udbytteområdet

Hongkongs økonomi vakler efter 100 dage med uro

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

FE-chef: Der er ekstra meget gang i verden i øjeblikket