Handelsstrid mellem USA og EU rammer Harley-Davidson hårdt
Harley-Davidson lider under handelsstriden mellem USA og Europa. (Arkivfoto).
Foto: Guillaume Souvant/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den ikoniske amerikanske motorcykelproducent Harley-Davidson er hårdt ramt af handelsdisputten mellem USA og EU. Samtidigt har producenten gjort sig upopulær hos dele af sin kundegruppe i USA. Det viser regnskabet for første halvår 2019.

Harley-Davidson leverede 120.997 motorcykler i halvåret, hvilket er et fald på små 10.000 motorcykler eller 6,6 procent.

"Omsætningen fra motorcykel-segmentet faldt i andet kvartal på grund af færre leveringer. Driftsresultatet faldt primært på grund af lavere omsætning og øgede udgifter til tariffer."

I årevis har Harley-Davidson været presset af, at dens kunder blev ældre og ældre samt konkurrence fra andre producenter. I det seneste år har Harley-Davidson derudover været et politisk fokuspunkt.

USA's præsident Donald Trump brugte store dele af 2018 på at kritisere Harley-Davidson for at flytte produktion ud af USA, hvilket han tog som et personligt svigt, da de flyttede delvist grundet hans politik om at indføre handelsbarrierer

"En Harley-Davidson bør aldrig bygges i et andet land. Deres ansatte og kunder er allerede meget vrede på dem."

"Hvis de flytter, se, det vil være begyndelsen til enden - de overgav sig, de gav op," skrev Donald Trump på Twitter i sommeren 2018.

Det fik ham til at opfordre sine støtter til ikke at købe Harley-Davidson-motorcykler. I foråret er han dog vendt på en tallerken.

Omvendingen kom efter, at Harley-Davidson i sit regnskab for førte kvartal fortale om de problemer, EU-tariffer på dets motorcykler havde skabt.

Tariffer, der var modsvar på amerikanske, unilaterale tariffer på europæiske varer. Det fik Donald Trump til at støtte Harley-Davidson, da han mente af EU opførte sig "unfair".

Virakken har ikke gjort noget godt for Harley-Davidson. Omsætningen faldt i første halvår med ni procent til 2,6 milliarder dollar, og driftsresultatet faldt med 30,5 procent til 289 millioner dollar.

Selskabet øjner dog lys i horisonten, da man har fået godkendt af EU, at motorcykler produceret i Thailand vil kunne sælges i EU uden de tariffer, der pålægges amerikanske varer.

/ritzau/

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Peter Warnøe og Lars Tvede skyder mio i it-firma - Løvens Hule-investorerne Jesper Buch og Jan Lehrmann er allerede ejere

Venstre opfordrer S til at tone rent flag om pensionsplan: "Vælgerbedrag"

Vi kører Ferraris 12-cylindrede ikon med den brede bagdel

Her er de ti stærkeste og svageste aktier i tider med markedsuro: FLS, Mærsk og DSV rammes hårdest, siger ny analyse

Lækkede dokumenter: Briterne kan blive ramt af fødevaremangel ved hårdt EU-brud

Pernille Vermund: Løkke har lagt det borgerlige Danmark i ruiner

Dansk børnetøjsfirma lander aftale med luksus-bilmærke: Skal lave Lamborghini-kollektion

Ekspert i tv-programmet "Gift ved første blik: "Det er et kæmpe stort ansvar"

Løkke efter V-krise: Jeg tog for let på det - selv den mest rutinerede kan engang imellem blive for naiv