Alibaba-aktionærer siger ja til aktiesplit: Kan være skridt mod mulig børsentré i Hong Kong
Alibabas stifter og adm. direktør Jack Ma.
Foto: Rebecca Cook / Reuters / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Aktionærerne i Alibaba har med et overvældende flertal stemt for at lave et aktiesplit i forholdet 1:8, for at give internetgiganten mere fleksibilitet i forbindelse med bl.a. kapitalforhøjelser og muligvis forberede sig på en børsnotering i Hong Kong. 

Det skriver CNBC.

"Aktiesplittet ser ud til at være et skridt på vejen mod at blive børsnoteret i Hong Kong. Jeg ville forvente det relativt snart, da Hong Kong har fjernet de restriktioner, som oprindeligt fik Alibaba til at blive børsnoteret i New York," siger Gil Luria, researchchef hos banken D.A. Davidson & Co. til CNBC.

I slutningen af maj kunne Bloomberg på baggrund af anonyme kilder fortælle, at Alibaba, der er børsnoteret i New York, angiveligt arbejder på også at blive børsnoteret i Hong Kong. 

Et aktiesplit er, når et selskaber opdeler én aktie i flere, og i Alibabas tilfælde betyder det, at investorerne efter splittet sidder med otte aktier i selskabet, hvor de før kun havde én aktie. Samlet betyder det, at der efter splittet vil være 32 mia. ordinære Alibaba-aktier mod 4 mia. før splittet. 

For et selskab er fordelen, at der kommer flere, men billigere aktier i omløb, som kan øge tilgængeligheden og omsætningen, mens fordelen for investoren er, at det bliver billigere at købe aktien.

Da Alibaba blev børsnoteret i 2014 kostede en aktie 68 dollar svarende til 450 kr. og mandag lukkede Alibaba-aktien i kurs 173 dollar svarende til 1145 kr. 


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambu-chef bygger op, mens aktien rasler ned i værdi

Markedet lukker: Ambu banket baglæns - Pandora fortsatte op

Lego-milliardærer sagde farvel til Lars Larsen

Analytikere før regnskab: Drilling er værd at købe

Powells vigtige tale i fokus: Risiko for blodbad på aktiemarkederne

Analytiker: Rockwool opjusterer fredag

Analyse: Macron og Merkel giver Boris Johnson 30 dage til at finde en brexit-løsning - men det redder ham ikke

Topchef går all-in på Ambu: Køber aktier for 1 mio dollar

SF varsler skattestigninger i toppen: "Dansk økonomi har et begrænset råderum"