Genmab-partner søger om godkendelse af subkutan Darzalex i USA
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Biotekselskabet Genmabs amerikanske partner, Janssen Pharmaceuticals, har ansøgt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om en godkendelse af midlet Darzalex i en subkutan version.

Janssen søger om at få godkendt den subkutane udgave af Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, hvilket midlet er godkendt til i en intravenøs udgave, oplyser Genmab i en meddelelse til fondsbørsen fredag aften.

- Skulle denne ansøgning føre til en godkendelse, vil det give patienter en behandlingsmulighed, der kombinerer effektivitet sammenlignet med den intravenøse udgave af Darzalex med en subkutan behandling, der reducerer behandlingstiden fra timer til minutter, siger Jan van de Winkel, der er administrerende direktør hos Genmab, i meddelelsen.

Ansøgningen er baseret på data fra de to igangværende studier: Fase 3-studiet Columba og fase 2-studiet Pleiades.

Genmab offentliggjorde i februar i år toplinjeresultaterne fra Columba-studiet, og de data viste grundlæggende, at behandlingen med Darzalex i en subkutan version er lige så god som behandlingen i en almindelig intravenøs form.

I modsætning til den nuværende markedsførte intravenøse version så er behandlingstiden desuden langt kortere i en subkutan version.

Den subkutane version sprøjtes nemlig ind lige under huden, mens den intravenøse version tages via drop med en behandlingstid på omkring tre en halv time.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsks gamle smertensbarn atter i problemer: "Vi har lukket forretningen ned i en del lande"

Bjarke Ingels har tegnet et middagsstel med sine kumpaner, Jens Martin Skibsted og Lars Holme Larsen

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Redaktionens favoritter til Copenhagen Cooking

Søren Skou: Vi er meget tilfredse med udviklingen i storsats - det skal vise sit værd næste år

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation - kræver 11,8 mia kr i erstatning

De store roséchampagners opgør

Aktieluk i USA: Flotte fredagsplusser - men endnu et ugeminus

Den nat det stak af for Normann Copenhagen