Genmab sikrer sig rettigheder til franske lægemiddelkandidater i nyt samarbejde
Topchef i Genmab Jan van de Winkel.
Foto: Steven Achiam/Arkiv
Genmab starter et udviklingssamarbejde med franske Blink Biomedical omkring udviklingen af produkter gennem Genmabs Duobody-platform.

Det fremgår af en meddelelse fredag middag.

 Samarbejdet giver Genmab eksklusivitet til udvikling af nogle af Blink Biomedicals lægemiddelkandidater med fokus på CD47-molekylet, og det danske selskab betaler som en del af aftalen 2,25 mio. dollar - eller knap 15 mio. kr. - til franskmændene med det samme.

Derudover kan samarbejdet på sigt betyde yderligere betalinger til Blink Biomedical på op til 200 mio. dollar - godt 1,3 mia. kr. - i form af milepæle for udviklingen og royalties for potentielt salg, oplyser Genmab.

 "Med denne aftale er paletten af produktkoncepter under udvikling hos Genmab blevet udvidet. CD47 har vist potentiale som behandling af kræft, og vi vurderer, at en bispecifik tilgang kan åbne op for potentielt differentierede terapier," siger Jan van de Winkel, der er administrerende direktør hos Genmab, i meddelelsen.

Genmab-aktien falder 0,88 pct. til kurs 1187. 

"Kursen bør ikke reagere det store på aftalen. Men indtægterne fra Darzalex giver mulighed for at lave en aftale som denne. Derud over er aftalen et signal om tro på egen teknologi og endnu en validering af selskabets teknologiplatform," skriver Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, i en mail til Børsen. 

/ritzau/FINANS


Aktie: Genmab


Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsks gamle smertensbarn atter i problemer: "Vi har lukket forretningen ned i en del lande"

Bjarke Ingels har tegnet et middagsstel med sine kumpaner, Jens Martin Skibsted og Lars Holme Larsen

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Søren Skou: Vi er meget tilfredse med udviklingen i storsats - det skal vise sit værd næste år

Redaktionens favoritter til Copenhagen Cooking

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation - kræver 11,8 mia kr i erstatning

De store roséchampagners opgør

Aktieluk i USA: Flotte fredagsplusser - men endnu et ugeminus

Den nat det stak af for Normann Copenhagen