Virksomheder Af
Børnefamilier med hang til vand og bølger får fra 2023 endnu et feriecenter at vælge imellem.

Her åbner et stort feriecenter på den nordlige del af Als. Det står klart, efter finansieringen af projektet er faldet på plads. Feriecenteret vil koste 1,3 mia. kr., oplyser parterne bag projektet i en pressemeddelelse.

Der skal blandt andet bygges 500 feriehuse, et vandland og et strandområde med promenade og havbad.

Knap halvdelen af pengene kommer fra ejerfonden bag Danfoss, Bitten & Mads Clausens Fond, samt virksomheden Linak, der har milliardæren Bent Jensen i spidsen. Desuden investerer Sønderborg Kommune. Den resterende del vil blive lånt.

Det første spadestik forventes at blive taget i november 2020.

Det nye feriecenter forventes at kunne tiltrække 200.000 turister om året til Als og skabe 300 job.

Planerne om et feriecenter kom op til overfladen i 2015, og i 2016 skød projektets tre investorer 24 millioner i at gå videre med planerne.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), glæder sig over, at projektet nu bliver en realitet.

"De mere end 200.000 nye turister hvert år vil få meget stor betydning for vores område."

"Både i forhold til arbejdspladser, men også i forhold til at sikre nye aktiviteter og mere liv. For os, der bor her, får jo også glæde af det nye resort," siger Erik Lauritzen i pressemeddelelsen.

Det nye feriecenter på Als vil blandt andet komme til at konkurrere med Lalandia i Billund samt det Lalandia, der er på vej i Søndervig på den jyske vestkyst og efter planen står færdig i 2022.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Officielt: Vestager undersøger Amazon for misbrug af data

Seniorstrateg: Sådan gør du din portefølje sommerklar

Medie: Lego-familiens pengetank kan være på vej med ny handel i milliardstørrelsen

Danskernes faldende brevlyst koster Postnord på bundlinjen

Aktiestatus: Danske og Nordea falder efter nordiske bankregnskaber

Analytikere: Det skal være Danske Bank der tager det første skridt og kræver betaling fra private for at have penge stående i banken

Facebooks kryptovaluta i strid modvind: "Facebook har vist gennem skandale efter skandale, at selskabet ikke fortjener vores tillid"

Fire år efter udbytteskandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Tidligere topforhandler for USA: Kina sender hårde signaler i handelsforhandlinger – men de vil gerne have en aftale