Grænsehandelens ukronede konge er død
Hans Frede Fleggaard blev 85 år.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Grænsekøbmanden Hans Frede Fleggaard er død. Han blev 85 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

I en skriftlig kommentar til avisen skriver administrerende direktør i Fleggaard, Jens Klavsen, at han døde lørdag efter flere blodpropper i hjernen.

"Det er med stor sorg, at jeg på vegne af familien Fleggaard kan bekræfte, at Hans Frede Fleggaard er død i en alder af 85 år.

"Hans Frede blev ramt af flere blodpropper i hjernen torsdag morgen, og er lørdag stille sovet ind," skriver Jens Klavsen til Ekstra Bladet.

Overtog fra sin far

Hans Frede Fleggaard var den ukronede konge af tysk grænsehandel og har i årtier lokket danskere syd for grænsen.

Siden tresserne har han udnyttet, at den tyske moms er lavere end den danske. Så når købelystne danskere kører den lange vej til Tyskland for at handle, sker det sandsynligvis i én af Fleggaards butikker.

Hans Frede Fleggaard overtog forretningen efter sin far i 1960'erne. Han udvidede sortimentet med blandt andet hårde hvidevarer og køkkener, og derefter tog udviklingen fart.

Fleggaard har overdraget forretningsimperiet, der også tæller gourmetrestauranten "Fakkelgården" i Kruså, til næste generation.

Købmandslivet gjorde ham til mangemillionær, og han har tilbragt en stor del af sin pensionisttilværelse på solrige Gran Canaria.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


E-sport vokser eksplosivt i verden: Omsætning spås over 7 milliarder i 2019

Vulkanudbrud lukker to lufthavne på italiensk ferieø

Volvo tilbagekalder 503.000 biler efter brand ved motoren

Hedgefond-kongen der shorter den fossile økonomi

Test af førerløs bus stoppet - rammer telefon-zombie

Tivolidirektøren nægter at blive hjemme

Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen