Forsvarsadvokat: OW Bunkers ledelse og ejere vidste "ned til hver en bøjet femøre, hvad der foregik"
Foto: Kasper Palsnov / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Ledelsen og ejerne af den nordjyske koncern OW Bunker var fuldt ud klar over de risici, som direktør Lars Møller løb som leder af datterselskabet Dynamic Oil Trading.

Det siger eksdirektørens forsvarsadvokat, Arvid Andersen, da han onsdag kommer med sine afsluttende bemærkninger i ankesagen ved Vestre Landsret.

"Altor (kapitalfonden bag OW Bunker, red.) vidste ned til hver en bøjet femøre, hvad der foregik," siger Arvid Andersen.

Lars Møller blev sidste år idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt OW Bunker et tab på 645 millioner kroner.

Det var medvirkende til, at den nordjyske koncern, der handlede med skibsbrændstof verden over, gik konkurs 7. november 2014.

Den 45-årige direktør har anket dommen til frifindelse, mens Bagmandspolitiet kræver en skærpet straf på mindst fem års ubetinget fængsel.

Bagmandspolitiet mener, at Lars Møller gik langt ud over sine beføjelser ved at yde kreditter for 156 millioner dollar til en specifik kunde, Tankoil.

Da Tankoil ikke kunne betale, trak det tæppet væk under OW Bunker.

Men hovedkontoret i Nørresundby vidste ifølge Arvid Andersen alt om dispositionerne i Singapore.

"Man ville opbygge et profitcenter, og man løb en kalkuleret forretningsmæssig risiko."

"At gælden så voksede sig så stor, at den blev faretruende for selskabet, mener jeg ikke, at man strafferetligt skal sanktionere," siger Arvid Andersen.

Ledelsen i Nørresundby kunne nærmest på daglig basis følge udviklingen i datterselskabet, lyder det fra advokaten.

Kort før OW Bunker kollapsede, skyldte Tankoil 156 millioner dollar til OW Bunker.

Det gav til gengæld massive renteindtægter, som Tankoil løbende betalte.

Ledelsen i Nørresundby havde ifølge advokaten alle muligheder for at følge pengestrømmene til og fra datterselskabet i Singapore.

Men ingen greb ind og sagde, at Lars Møller havde overskredet sine beføjelser, lyder det fra Arvid Andersen.

Lars Møller, der nu ernærer sig som skibsmægler i Tyskland, er den eneste fra den tidligere ledelse, der har fået en straffesag på nakken.

Topchefen i OW Bunker, Jim Pedersen, blev sigtet, men afgik ved døden, mens politiet var i gang med efterforskningen.

Koncernøkonomichefen var ligeledes sigtet, men sigtelsen blev frafaldet.

Der ventes dom i sagen fredag.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


N.E. Nielsen: "Det er noget rigtig møg ud fra min egen personlige situation og de andre dømtes situation"

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

ABG om Ambu-direktørs aktiekøb: Det sender et godt signal til markedet

Mads Nipper blev tvunget til at skrotte vækstmål: Nu sætter han igen konkrete tal på salget i Grundfos

Bjarne Corydon: Her trak Mette Frederiksen det længste strå

Mangemillionær på bitcoins: Kursen vil fortsætte op - sådan investerer jeg

Økonomiprofessor om regeringsaftale: Problemet er at der hverken er en plan for indtægter eller udgifter

Rohde's risikoråd holder fast: Bankernes krise-buffer skal hæves igen