Amerikanske delstater vil blokere milliardfusion i mobilsektoren
Statsanklager for New York Letitia James.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
I USA har det tredjestørste og det fjerdestørste mobilselskab nu i mere end et år arbejdet på en fusion, og efter tilsyneladende at have imødekommet først de føderale kommunikationsmyndigheder og muligvis dernæst konkurrencemyndighederne, havde topdirektørerne i Sprint og T-Mobile US nok regnet med, at nu var sammenlægningen til 26,5 mia. dollar snart hjemme.

Men tirsdag kom der nyt grus i maskineriet for de to koncerner, da en række delstater med New York i spidsen har anlagt en retssag for at blokere fusionen mellem de to.

Statsanklagerne fra ni delstater samt District of Columbia har tirsdag indledt en føderal retssag i New York med krav om, at fusionen ikke bliver godkendt. Sagsøgerne mener nemlig, at en fusion vil skade konkurrencen og medføre øgede priser for forbrugerne på 4,5 mia. dollar om året, skriver Bloomberg News.

"Når det kommer til erhvervslivets kraft er større ikke altid bedre. Dette er netop den slags forbrugerskadende, jobdræbende megafusioner, vores konkurrenceregler blev skabt for at forhindre," udtaler Letitia James, statsanklager i New York i en meddelelse.

I maj opnåede Sprint og T-Mobile ellers opbakning fra Federal Communication Commission, da de to parter indvilgede i at frasælge forretningen inden for forudbetalte mobilabonnementer, og i sidste uge forlød det, at parterne overvejede at åbne deres fælles netværk op for en ny landsdækkende mobilkonkurrent, hvilket muligvis kunne sikre en konkurrencegodkendelse fra det amerikanske justitsministerium.

Alle de ti deltager i søgsmålet er demokrater, og sagsanlægget ses som et forsøg på presse justitsministeriet til at afvise en fusion eller kræve yderligere imødekommelser på konkurrenceområdet.

Sprints aktiekurs faldt tirsdag med 5,9 pct. på nyheden, mens T-Mobile US så sin aktie dale med 1,6 pct. Imens steg USA's største mobilselskab Verizon med 1,2 pct., ligesom nummer to, AT&T, der er markant mere diversificeret med blandt andet ejerskabet af Time Warner og en stor kabel-tv-forretning, vandt 0,6 pct.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Brian Mikkelsen om ny regeringsaftale: Jeg løber ikke skrigende væk

Økonomer leder forgæves efter jobmål i ny regeringsaftale: Reelt lover de kun ikke at svække arbejdsudbuddet

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

Velux og Rockwool vil bruge Danmark som grønt udstillingsvindue for hele verden

N.E. Nielsen: "Det er noget rigtig møg ud fra min egen personlige situation og de andre dømtes situation"

ABG om Ambu-direktørs aktiekøb: Det sender et godt signal til markedet

Mads Nipper blev tvunget til at skrotte vækstmål: Nu sætter han igen konkrete tal på salget i Grundfos

Bjarne Corydon: Her trak Mette Frederiksen det længste strå