Novo Nordisk med studienyt: Ny tablet mod diabetes er sikker for hjertepatienter
Den danske medicinproducent Novo Nordisk er på vej med en særlig type diabetesmedicin på pilleform, der fremmer kroppens egen udskillelse af insulin. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Oral semaglutid, der er en ny type medicin i tabletform til behandling af type 2-diabetes fra Novo Nordisk, medfører ikke øget risiko for hjertekarsygdomme hos særligt udsatte patienter.

Det viser data fra et større studie, der tirsdag er blevet offentliggjort ved en konference i San Francisco, skriver Novo Nordisk i en meddelelse.

Medicinen er endnu ikke på markedet. I marts indsendte Novo Nordisk en registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder med henblik på at få midlet godkendt.

Når medicinen kommer på markedet, bliver det et stort gennembrud for Novo Nordisk, som hidtil kun har tilbudt diabetesmidler, der skal injiceres.

De data, der er blevet fremlagt, vedrører patienter med type 2-diabetes, som samtidig har en hjertekarsygdom, eller som har en særlig stor risiko for at blive ramt af hjerteproblemer.

Denne gruppe patienter har ifølge studiet i gennemsnit 3,8 pct. risiko for at få et hjertetilfælde - herunder at dø af det - hvis de tager oral semaglutid.

Til sammenligning er risikoen for alvorlig - herunder dødelig - hjertesygdom på 4,8 pct. hos en patientgruppe, der i stedet for oral semaglutid har taget placebomedicin.

Der findes altså diabetesmidler på tabletform, men patienter med type 2-diabetes kan endnu ikke få semaglutid i form af piller.

Semaglutid bygger på et tarmhormon, som hedder GLP-1. Det fremmer kroppens egen udskillelse af insulin og hæmmer desuden udskillelsen af sukker i blodet.

Novo Nordisk har allerede en type semaglutid på markedet, som skal injiceres. Den skal tages en gang om ugen.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mads Nipper om regeringsaftale: "Da fik jeg sgu kaffen lidt galt i halsen"

Økonomer: Ny S-regering lover reelt ikke flere nye job

Lumsk detalje koster overblikket over boligskattegæld

Markedet lukker: Ambu glimtede i toppen mens Nilfisk blev straffet

Brian Mikkelsen om ny regeringsaftale: Jeg løber ikke skrigende væk

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

MP Pension ophæver karantæne af skandaleramt storbank

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

Velux og Rockwool vil bruge Danmark som grønt udstillingsvindue for hele verden