Halm og gylle kan gøre flyrejser klimaneutrale
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Landbruget og flyrejser står ofte for skud, når snakken falder på klima. Men nu skulle der være en ny teknologi på vej, der kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flyrejsen klimaneutral.

Halm, gylle, brint fra havvindmøller og en investering fra staten på 400 mio. kr. til forskning er alt, det kræver at få klimaneutralt brændstof og reduceret udledningen af klimagasser med 50 pct. på landbruget. Det mener eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet, der samarbejder om at udvikle den nye teknologi, SkyClean.

SkyClean-teknologien er udviklet af Henrik Stiesdal, adm. direktør i vindmøllevirksomheden Stiesdal A/S.

"Vi mangler substans i vores klimadebat. Her har vi et helt konkret bud på, hvad der kan gøres," siger Henrik Stiesdal.

Idéen er, at man omdanner overskudshalm og restfibre fra gylle til brændstof. Det sker ved, at man opvarmer biomassen. 

I Landbrug og Fødevare, som er med i projekt SkyClean, bakker man også op om projektet.
"Landbruget har brug for det her, hvis vi skal være CO2-neutrale. Det løser mange problemer i landbruget," siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarers bestyrelse.

De frygter ikke, hvem der kommer til magten efter valget. De er sikre på, at projektet nok skal få politikerne til at investere i forskningen til SkyClean.

Tidshorisonten

DTU og Aarhus Universitet efterspørger 400 mio. kr. af staten til forskning i projektet.

"Vi er langt i forskningen, men vi mangler penge til at få det afprøvet i en større skala," siger Jesper Ahrenfeldt fra DTU, Institut for Kemiteknik.

De seks organisationer, der samarbejder om SkyClean, er DTU, Aarhus Universitet, Stiesdal A/S, Siemens Gamesa, SEGES og Landbrug & Fødevarer. De tror på, at de kan have et pilotanlæg stablet på benene om to-fem år.

"Derefter er det svært at sige, hvornår det for alvor bliver en realitet. Der er stadig mange spørgsmål i forhold til, hvordan vi skal løse det i praksis. Men vi kan fremvise en teknologi," siger Henrik Stiesdal.

Er priserne på klimaneutrale flyrejser konkurrencedygtige?

"Nej, prisen på klimaneutrale flyrejser er ikke konkurrencedygtig. Det kræver, der kommer afgifter på almindelige flyrejser. Det er jo meget billigt at pumpe olie op af jorden," siger Henrik Stiesdal.

Men hvor er flyindustrien i alt det her?
"Vi har ikke spurgt, om de vil være med," siger Henrik Stiesdal.

Men han er sikker på, de vil være med, hvis de fik buddet.

Ligesom landbruget har Dansk Luftfart et mål om at være klimaneutral senest i 2050.

Hvordan virker det?

Når planterne i naturen taber bladene eller dør, rådner plantematerialet, og kulstoffet går igen tilbage til atmosfæren som CO2. Det samme sker i landbruget, når halmen nedpløjes, og den biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr.

Med den nye SkyClean-teknologi kan man undgå, at alt kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibrene fra biogasanlæggene går tilbage til atmosfæren igen som CO2. I stedet omdannes en del af kulstoffet til flybrændstof, mens resten bliver omdannet permanent i form af biokul, som ikke rådner og i stedet kan bruges til at gøde landbruget og jordforbedre.

"Vi tager biomasse, som vi varmer op. 25 pct. bliver til kul, og 75 pct. bliver til gas," siger Jesper Ahrenfeldt.

Herefter kommer vindmøllerne ind i billedet. For at få den rigtige kemiske sammensætning til flybrændstof skal olien og gassen fra opvarmningen have et tilskud af brint, som skal komme fra havvindmøller.

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: Hun kan spænde ben for Boris' nye brexit-aftale

"Jeg har skiftet job så mange gange, at jeg ved, at det er en rigtig god idé at huske, at man har to ører og én mund"

Fakta: Ny brexitaftale er uden problematisk bagstopper

DFDS-investor efter stigning til aktien: Brexit har skabt en utrolig usikkerhed om selskabet

Børsen mener: Endelig ser vi lidt lys i en mørk brexit-tid

Mette Frederiksen er ankommet til EU-topmøde: "Utroligt at det er lykkedes to minutter i 12"

Investor Live: Stigningen til pundet er væk - er dykket under niveauet fra før meldinger om brexit-aftale kom ud

Boris Johnson og Jean-Claude Juncker: Vi har en brexit-aftale

Mads Nipper har hentet 99 nye kvindelige ledere til Grundfos siden 2018: "Vi misser en stor mulighed, hvis vi ikke har fokus på det"