Tobaksbranche vender tomlen ned til neutrale cigaretpakker uden logo: En krænkelse af os
Svaret på, at flere danskere dagligt tænder mindst én cigaret, er ikke at sørge for, at cigaretpakkerne ikke må bære logoer, lyder det fra brancheorganisation. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det er en krænkelse af tobaksvirksomhedernes varemærkerettigheder, hvis cigaretpakker skal være neutrale uden logoer.

Det mener Tine Marie Andersen, der er administrerende direktør for tobaksvirksomhedernes brancheorganisation, Tobaksproducenterne.

"Vi bliver krænket af, at staten vil gå ind og bestemme, hvordan indpakningen skal se ud på vores produkter. Jeg er sikker på, at hvis man sagde det samme til Carlsberg eller McDonald's, ville de også sige "hov, klap lige hesten".

"Det er yderst indgribende over for virksomhederne. Man krænker både vores varemærkerettigheder, men også vores kommercielle ytringsfrihed, så jeg er forundret over, at Venstre som et liberalt parti foreslår den slags ting," siger hun.

Venstre har indtil nu ikke været tilhænger af, at cigaretpakker skulle være neutrale i modsætning til de røde partier, herunder Socialdemokratiet.

Nu har partiet dog vendt skråen, og dermed er der bred opbakning i Folketinget til forslaget om, at cigaretpakkerne ikke må bære firmaernes logoer.

I januar kom det frem, at der for første gang i 20 år var sket en stigning i andelen af danskere, der ryger. Det viste den årlige undersøgelse af rygevaner, som blandt andet Sundhedsstyrelsen står bag.

Andelen af ryger, var i 2016 på 21,1 procent af befolkningen, men sidste år steg andelen til 23,1 procent.

Det svarer til en stigning på 9,5 procent på to år.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug

Roskilde Kommune vil tage milliardprojekt ud af hænderne på developer

Her er opskriften på at vælge de bedste aktive fonde

Boligejere taber i Højesteret: Okay at hæve bidragssatserne

Topchef i kæmpe kapitalfond tror ikke på en aftale mellem Trump og Xi ved G20-topmøde

Aktionærforening i skarp kritik af Ambus bestyrelse

Rigmænds tandlægekæde taber 130 mio kr: Fjerner hele topledelsen og halverer hovedkontoret

Realkreditinstitutter om sejr over kunderne i Højesteret: Vi er tilfredse

Syv fonde - nul merafkast: Danske Invests aktivt forvaltede investeringsfonde taber til markedet for globale og amerikanske aktier