Tobaksbranche vender tomlen ned til neutrale cigaretpakker uden logo: En krænkelse af os
Svaret på, at flere danskere dagligt tænder mindst én cigaret, er ikke at sørge for, at cigaretpakkerne ikke må bære logoer, lyder det fra brancheorganisation. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det er en krænkelse af tobaksvirksomhedernes varemærkerettigheder, hvis cigaretpakker skal være neutrale uden logoer.

Det mener Tine Marie Andersen, der er administrerende direktør for tobaksvirksomhedernes brancheorganisation, Tobaksproducenterne.

"Vi bliver krænket af, at staten vil gå ind og bestemme, hvordan indpakningen skal se ud på vores produkter. Jeg er sikker på, at hvis man sagde det samme til Carlsberg eller McDonald's, ville de også sige "hov, klap lige hesten".

"Det er yderst indgribende over for virksomhederne. Man krænker både vores varemærkerettigheder, men også vores kommercielle ytringsfrihed, så jeg er forundret over, at Venstre som et liberalt parti foreslår den slags ting," siger hun.

Venstre har indtil nu ikke været tilhænger af, at cigaretpakker skulle være neutrale i modsætning til de røde partier, herunder Socialdemokratiet.

Nu har partiet dog vendt skråen, og dermed er der bred opbakning i Folketinget til forslaget om, at cigaretpakkerne ikke må bære firmaernes logoer.

I januar kom det frem, at der for første gang i 20 år var sket en stigning i andelen af danskere, der ryger. Det viste den årlige undersøgelse af rygevaner, som blandt andet Sundhedsstyrelsen står bag.

Andelen af ryger, var i 2016 på 21,1 procent af befolkningen, men sidste år steg andelen til 23,1 procent.

Det svarer til en stigning på 9,5 procent på to år.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Han husker opkaldet og mødet i retten dagen derpå. Men derefter bliver det helt sort: "I det øjeblik, nyheden er ude, bryder helvede løs"

Verdens største investor: Derfor skal du holde fast i aktierne

Morgenbriefing: Ny skandale i Danske Bank er måske kun begyndelsen

Bios blev chikaneret af Falck og gik konkurs: Nu pønser hollænderne på at gøre dansk comeback

Investor Live: Negativ aktiestart i vente

Mens du sov: Bitcoin springer op - nervøs stemning i aktier

Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Nordea sænker Ambu-kursmål fra 139 kr til 78 kr: Gentager salgsanbefaling

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer