Amerikansk medicinalkæmpe køber selskab i milliardhandel
Foto: Brendan Mcdermid / Reuters / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske medicinalkoncern Merck & Co. har købt selskabet Peloton Therapeutics Inc. for 2,2 mia. dollar, hvor de første 1,05 mia. dollar er kontant. Resten af købesummen udløses, når det købte selskab har opfyldt en række bestemte målsætninger.

Opkøbet sker dagen før Pelotons børsdebut, hvor markedet havde værdisat selskabet til 756 mio. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Peloton fokuserer på behandlingsformer og medicin indenfor kræft, og selskabets førende produkt fokuserer på kræft i nyren.

Merck & Co. er ikke de første, som har drejet sit fokus over på nye behandlingsformer for kræft, da det ifølge Bloomberg News er et af de mest attraktive markeder indenfor medicinalindustrien. Markedets størrelse er på omtrent 133 mia. dollar globalt målt på salg, skriver nyhedsbureauet.

Begge selskaber forventer, at transaktionen bliver gennemført i tredje kvartal i år.

I 2018 omsatte Merck & Co. for 42,3 mia. dollar, mens indtjeningen per aktie landede på 4,34 dollar per aktie.

Aktien falder efter nyheden om købet med 0,1 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gevinst på 50 mia hvis folk i job arbejder mere

Analytikere forventer snarlige rentenedsættelser efter nyt fra Fed

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019

Morten Østergaard: Man løber ikke om hjørner med os

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Boris Johnson øger føring - udviklingsminister slået ud af konservativt lederopgør

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard: "Jeg er dybt forundret"

De Radikale bliver væk fra forhandlinger om klima