USA er klar med sanktioner mod Nord Stream 2
European Gas Pipeline Link-rørledningnen i Wrangelsburg i Tyskland, som skal forbindes med Nord Stream 2-rørledningen.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret kl. 11.44 - Den kontroversielle gasledning fra Rusland til Tyskland bliver ramt af sanktioner, siger USA's energiminister.

USA's regering vil fremlægge et lovforslag, som vil ramme virksomheder med sanktioner, hvis de deltager i arbejdet med Nord Stream 2.

Det oplyser USA's energiminister, Rick Perry, under et besøg i Ukraine.

Gasledningen skal ifølge planen passere tæt på Bornholm.

Den danske regering tøver med at godkende projektet, som Tyskland og andre lande i EU presser på for at få bygget færdig.

USA er stærkt kritisk over for Nord Stream 2 og ser det som en gave til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Oppositionen til Nord Stream 2 er i live - i særdeleshed i USA, siger Perry.

- USA's senat vil vedtage en lov, som Repræsentanternes Hus vil godkende, og det vil blive sendt til præsidenten, og han vil underskrive den - at der vil blive sat sanktioner på Nord Stream 2, lover han.

/ritzau/Reuters


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Effektive metalarbejdere holder beskæftigelsen nede

Bagmandspolitiet ransager Nordeas danske hovedsæde i hvidvasksag

Aktieluk i Europa: Branchegigants nedjustering spredte ringe i vandet

Højt spil: Ordrebogen er rekordtyk og aktiekursen kan fordobles

Markedet lukker: Novozymes faldt efter præsentation af ny strategi

Paw Patrol-forhandler vokser trods konkurs i Top-Toy

Fuld fart på konverteringerne inden frist og sommerferie

Aktieåbning i USA: Biotekselskab hamrer i vejret efter købstilbud

ECB holder topmøde i Sintra: Hold øje med Draghi-tale tirsdag kl. 10