B&O-forhandlere savner nye produkter: Nu får de kostbart kæmpe-tv til efteråret
Henrik Clausen, topchef i B&O, anerkender behovet for nye produkter.
Foto: Arkivfoto: Ladefoged Ritzau Scanpix.
Virksomheder Af
Bang & Olufsen har skuffet investorerne med to store nedjusteringer på et halvt år.

Omsætningen halter, aktiekursen er braget ned, og en række danske B&O-forhandlere efterlyste i marts nye produkter fra hovedkvarteret.

"Vi er i et tomrum, indtil der kommer nye produkter. Vi er vant til at få nye produkter oftere, og når det ikke sker, så mærker vi det. Jeg tror, at alle forhandlere i Europa er ramt af det," sagde Kenneth Lauritzen, indehaver af B&O-forretningen i Herning, til Børsen.

Og inden længe kan han og de øvrige forhandlere byde velkommen til et nyt tv i B&O-porteføljen.

Pris omkring 140.000

Beovision Harmony er navnet på det gigantiske fjernsyn, der er 77" stort, og som kommer til at koste i omegnen af 140.000 kr., når det forventes at komme i handlen til oktober.

Bang & Olufsen siger selv om det kommende produkt:

- "En høj billedkvalitet kombineret med kraftfuld og intens lyd giver en fantastisk TV-oplevelse. Men en stor skærm er sjældent velkommen i indretningen i hjemmet. Med Beovision Harmony ønskede vi at skabe en meningsfuld genstand til hjemmet, som fylder mindre rent visuelt, men derimod forvandles til et møbel som man kan knytte sig til følelsesmæssigt," udtaler John Mollanger, Bang & Olufsens Executive Vice President for Brand and Markets.

Nedjusterede i marts 

Bang & Olufsen blev med topchef Henrik Clausen i spidsen tvunget til at sende en fondsbørsmeddelelse i marts.

Konklusionen var, at elektronikvirksomheden endnu engang må nedjustere mål for regnskabsåret 2018/19.

B&O forventer nu, at salget vil falde med 10 pct. for året.

Den udmelding står i skarp kontrast til forventningerne om en salgsvækst på omkring 10 pct., som selskabet havde for seks måneder siden.

Anerkender behov

Og  Henrik Clausen anerkendte i den forbindelse behovet for nye produkter.  Han understregede dog også, at det ikke er nok, men at det også er nødvendigt med "forandringer på salg og retail."

"Vi har en god pipeline i alle produktkategorier, som vil ramme markedet de næste 12-24 måneder. Vi skal sikre, at der er en konsistens i forhold til nye produkter. Det er helt afgørende for os, at den produktportefølje kommer, og det er vi komfortable med," sagde Henrik Clausen i marts. 

Han mener, at det har været et "mellemår, hvad angår produktlanceringer."

"Vi har ikke noget at skamme os over. Vi har gode produkter i alle kategorier, men vi har også haft brug for at udføre et stykke arbejde i forhold til, hvordan vores produkter spiller sammen," sagde topchefen.

B&O præsenterer årsregnskab for 2018/19 den 11. juli. 

Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed for beslutningstagere i 2020

Børsen Impact 2020 samler Børsens redaktører de danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Mød dem, der sætter dagsordenen og styrer, hvad der rammer dit skrivebord i de kommende år.

Har du fået din invitation?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytiker efter Mærsk-regnskab: Positive vinde fra handelskrigen driver kursreaktion

Efter opjustering: Overskuddet vokser i Mærsk - Skou forventer begrænset markedsvækst i år og i 2020

Overblik: Tre nedslag i Mærsks kvartalsregnskab

Analyse: Mærsk-investorer vil være tilfredse - men der er udfordringer på sigt

Før markedet åbner: Mærsk kan stå øverst på skamlen i positivt marked

SAS snart klar med små fly til lange ruter

Jysk kaster bonus over butikker: Medarbejdere får i gennemsnit 19.500 kr ekstra i lønningsposen

Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Jerome Powell om amerikansk økonomi: Det er en stjerneøkonomi