Niels Lunde: Jeg har kæmpestor respekt for professionelle fodboldtrænere. Få ledere har et job der er mere krævende
Kaspar Basse, stifter af joe & The Juice
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix/Arkiv
Virksomheder Af ,
Kære læser,

Her er mit ugentlige nyhedsbrev, kig i bunden hvis du vil tegne et abonnement.

Jeg har besøgt Kaspar Basse, stifter af Joe & the Juice-kæden, og talt med ham om hans syn på strategi. Kaspar og hans folk holder - naturligvis - til i nogle super lækre lokaler ved Strøget i det indre København og med høj musik og fitnessrum osv. Jeg kom hjem med et originalt synspunkt som jeg ikke havde hørt før: For Kaspar er medarbejderne vigtigere end produktet. Hvis man gør sig umage med at udvikle sine medarbejdere, så er det vejen til at skabe en god oplevelse for kunderne. Medarbejderne før produktet. Ikke omvendt. Den havde jeg ikke hørt før.

Interviewet med Kaspar er afsnit 4 i min podcast "Topchefernes strategi med Niels Lunde" og du kan høre det her.

 


Hvad kan vi lære af topchefen Anders Runevads succes i Vestas? Den svenske topchef har meddelt sin afgang, og i den anledning gav jeg mit bud på nøglen til at forstå Vestas' succes de seneste fem-seks år: En triumf for svensk industriel tankegang. Du kan læse min bagside her og den artikel af Chris Zook som hedder "The Great Repeatable Business Model" og som jeg nævner, kan du læse her.


Jeg har kæmpestor respekt for professionelle fodboldtrænere. Få ledere har et job der er mere krævende end dem. I tirsdags havde jeg det privilegium at møde dem. DBU havde inviteret mig til at holde oplæg om hvordan erhvervslivets topchefer tænker i strategi og jeg holdt en præsentation med overskriften "Sådan ville erhvervslivets topchefer tackle jobbet som fodboldtræner". Det var en oplevelse som jeg vil huske i lang tid.

 



Årets træf for topchefer er kapitalfonden Axcels årsdag, som de kalder for Company Day. Det vrimler med topchefer fra erhvervslivet, og når man er så snobbet som jeg, er det et must at være med og hænge ud. Dagen er tungere end Dansk Industris årsdag. I år kom ovenikøbet kronprinsesse Mary og talte om at erhvervslivet bliver nødt til at gøre noget mere for ligestilling.

For nogle år siden fik jeg en skør ide: Jeg opdagede, at p-pladsen ved Axcels årsmøde vrimlede med store og flotte biler. Der var KUN store og flotte biler. Nu er det blevet en tradition at jeg går en runde på parkeringspladsen i pausen og tæller de mest populære bilmærker, og det gjorde jeg også i år. Du kan se hitlisten neden for.

Status i forhold til sidste år: Mercedes holder førstepladsen, Tesla går i stå efter nogle år med fremgang, Aston Martin vender tilbage efter at have været ude af listen, og så kan vi byde velkommen til Bentley som er ny på listen. Ferrari har været på listen, men røg ud sidste år, og var heller ikke stede i år.

 


Dansk Industri har udnævnt sin nye topchef. Erhvervslivets vigtigste lobbyist bliver Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS. Jeg skrev en leder, hvor jeg 1, bød ham velkommen, 2, ærgrede mig over at han først starter når valgkampen er overstået, 3, konstaterede at blå blok er brudt sammen og 4, opfordrede erhvervslivets topchefer til at være synlige i valgkampen. Du kan læse min leder her.

God weekend, når du kommer så langt!

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk fallent smidt af børsen efter tweet: "Det var forkert gjort af mig"

Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Her drømmer danske business-studerende om at arbejde: Er din virksomhed på listen?

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau