Virksomheder Af
Modekoncernen IC Group har solgt sin logistikfunktion med en regnskabsmæssig effekt på minus 20 mio. kr., mens likviditetseffekten er neutral.

Udgiften vil blive medtaget som engangsomkostning i 2018/19, oplyser selskabet onsdag middag.

Køber er Scan Global Logistics Group, der fremefter vil stå for logistikken for Tiger og Sweden og By Marlene Birger.

IC Group oplyser samtidig, at transformationen af selskabet gennemføres hurtigere og mere effektivt end planlagt, og det medfører en reduktion af de oprindeligt forventede engangsomkostninger i både 2018/19 og 2019/20 og af de løbende driftsomkostninger i 2019/20.

- Engangsomkostningerne forventes nu at blive i alt cirka 45 mio. kr. (tidligere cirka 55 mio. kr.), hvoraf cirka 30 mio. kr. (tidligere cirka 35 mio. kr.) forventes afholdt i regnskabsåret 2018/19, og cirka 15 mio. kr (tidligere cirka 20 mio. kr.) forventes afholdt i regnskabsåret 2019/20, skriver IC Group.

Det betyder, at engangsomkostningerne nu ventes at blive på i alt cirka 65 mio. kr. når effekten af salget af logistikfunktionen medregnes. Heraf ligger cirka 50 mio. kr. i 2018/19.

Fra regnskabsåret 2020/21 forventes fortsat en årlig besparelse på cirka 25 mio. kr. fra transformationen, oplyser IC Group.

/ritzau/FINANS

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bredt politisk flertal er enig om ny dansk klimalov

Liberal Alliance forlader forhandlinger om klimalov

Ni ud af ti kroner investeret i dansk fintech kan være spildt

Jeudan køber parkeringsanlæg for trecifret millionbeløb

"Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten"

Aktiestatus i USA: Stærke jobtal skaber begejstring på aktiemarkedet

Første test af Golf 8: Sympatisk fremtidssikring af Folkevognen

Boris Johnsons skæbneuge: Han har alt at tabe

Vild jobrapport slår alle spådomme: 266.000 nye job i USA i november